|
Vores tanker går til Cem Aydins familie og pårørende
Den unge alevi-kurder Cem Aydin, der af uforklarlige grunde blev banket og dræbt af en gruppe på 8-10 personer foran sin adresse på Kong Georgs Vej på Frederiksberg den 20.januar 2012, blev i dag begravet i Vestre Kirkegård. Den unge kurder nåede kun at blive 21 år. Politiet har endnu ikke fanget gerningsmændene.
Vi fordømmer det brutale drab på den unge kurder på det kraftigste og appellerer hermed til hele samfundet om at hjælpe politiet med opklaringen.
Vi sender hermed vores dybe medfølelser til Cem Aydins familie og pårørende.
Ære være hans minde.
Vi fordømmer terrorisme og mindes de mange kurdiske martyrer fra februar 2004
Den 1. februar 2004 var en helligdag i den muslimske verden. Det var nemlig den muslimske offerfest, en glædes dag, hvor folk fejrede dagen ved at besøge hinanden eller ved at samles i store lokaler for at lykønske hinanden med den særlige dag.
I anledning af denne særlige dag, havde de to store kurdiske partier i Sydkurdistan (irakisk del), Kurdistans Demokratiske Parti (KDP) og Kurdistans Patriotiske Union (PUK) hver sørget for et stort arrangement for deres tilhængere og for de almindelige borgere i deres partilokaler i den kurdiske hovedstad Hewlêr . To selvmordsterrorister havde forklædt sig som muslimske imamer (præster) og begav sig hver på vej til deres endelige mål i de to partilokaler. Ingen lagde mærke til, hvad der i virkeligheden skjulte sig under deres religiøse påklædning og tror bare, at de er to almindelige religiøse præster, der ville deltage i den særlige ceremoni i anledning af den religiøse offerfest og viste dem dyb respekt og bød dem velkomen. Lokalerne var fyldt til bristepunktet, hvor der sad politikere, ministre og folk fra forskellige lag i samfundet.
Programmet var ved at gå i gang og i det samme begyndte disse to ”respektfulde imamer” at udføre deres terroristiske aktion med 5-10 minutters mellemrum. Kort efter blev de to partilokaler forvandlet til en ren massakre. Over hundrede mennesker blev dræbt og over to hundrede blev såret. Blandt de dræbte var mange fremtrædende politikere, der i årtier havde kæmpet for kurdernes frihed oppe i Kurdistans bjerge. En af dem var nemlig Sami Abdurrahman, der blev dræbt sammen med sin søn, der var kommet på besøg fra London.
Vi mindes hermed alle martyrerne med dyb respekt og fordømmer al mulig slags terrorisme på det kraftigste.
Resultatet af indsamlingskampagnen for Wan indtil nu
Som det vides oprettedes lige efter det store jordskælv i den kurdiske by Van/Wan den 23.10.2011 en støttekomité bestående af Güven Özvan, Yilmaz Yildiz, Fuat Talay og Serhat Süslü. Som følge af indsamlingskampagnen arrangerede støttekomitéen en støttefest for jordskælvsofrene i Valby lørdag den 21.01.2012.
Vi vil her offentliggøre bidragene , der er indsamlet indtil nu:
Bidrag, der er sat ind på Wan-kontoen = 38.915,02 kr.
Resultatet af støttefesten = 55.156,00 kr.
I alt = 94.071,02 kr.
Disse penge vil snart blive sendt til Wan, men kampagnen fortsætter endnu. Kampagnen fortsætter indtil den 01.05.2012. Wan har stadig hårdt brug for hjælp. Den kolde vinter er begyndt og masser af sne er faldet i området. Ofrene lever i telte og kæmper dagligt en hård kamp for at overleve. Der har allerede været eksempler på, hvor små børn er døde af kulde. Forestil jer, hvordan det er at skulle leve under et telt midt i vinteren med masser af sne, hvor temperaturen falder helt ned til -10-15 grader. Det er derfor ikke for sent at hjælpe ofrene, for jeres hjælp kan betyde meget for disse mennesker i deres livs svære situation. Vi håber stadig på jeres hjælp og I kan stadig nå at støtte med et bidrag. I kan sende jeres bidrag til nedenstående konto:
Arbejdernes Landsbank
Reg nr.: Kontonummer:
5321 0367524
Støttekomitéen for Wan
01.02.2012
Støttefest for jordskælvsofrene i Wan
Lørdag den 21.01.2012 holdt støttekomitéen for Wan en støttefest med mad og musik til fordel for jordskælvsofrene i den kurdiske by Wan i Nordkurdistan (Tyrkiet). Arrangementet blev holdt i Valby ved København og forløb ganske roligt og hyggeligt. Der var et pænt fremmøde og alle var glade for arrangementet. Der blev holdt taler og spillet kurdisk og dansk musik. De optrædende kunstnere var Fuat Talay, Cahit Ece, Mizgin Özdemir og Anders, Medya Özvan og gruppen ” ”The Brazierlights in the Window”. Festen startede kl. 17.30 og sluttede ved 23.00-tiden.
Som det vides blev Wan-området ramt af et stort og kraftigt jordskælv den 23.10.2011, der målte 7.2 på richterskalaen. Jordskælvet var så kraftigt, at tusinder af huse og hundredvis af boligblokke styrtede sammen og medførte til store lidelser for befolkningen i området. Jordskælvet kostede flere hundrede mennesker livet og sårede lige så mange. Siden har mange efterskælv ramt området, der har betydet, at titusindvis af mennesker er blevet hjemløse og har haft brug for hjælp udefra. Området blev igen ramt af et nyt efterskælv fredag den 20.01.2012, kl. 11.57 lokal tid, der målte 4.9 på richterskalaen. Siden det første store efterskælv har der været hundredvis af små efterskælv i Wan og omegn, og sådan som det ser ud i øjeblikket, fortsætter det endnu.
Folk har brug for al mulig hjælp. Tusinder er indtil nu flygtet fra området af frygt for nye efterskælv, men de tusindvis af mennesker, der enten ikke ville forlade deres område eller ikke havde mulighed for at tage væk, lever under meget kummerlige forhold og kæmper meget hårdt for at overleve, ikke mindst pga. den kolde vinter i området, der kan komme helt ned til -10-15 grader. Folk lever i telte, hvis de har sådan et, ja såvel gamle som små, børn helt ned til 6-måneders alderen og gravide kvinder og ældre mennesker i op til 70-80 års alderen må daglig kæmpe for at overleve under disse telte. Man kan forestille sig, hvordan det er at bo under et telt med ældre mennesker og helt små børn med en så kold vinter hen over hovedet med regn og sne. Der har allerede været nogle eksempler på, hvor børn er døde pga. kulde.
Disse mennesker har mistet alt og har kun brug for at overleve. De venter på en rækkende hånd for at komme op på benene igen og dette er kun mulig med hjælp udefra. Mange har selvfølgelig allerede sendt hjælp til området og endnu flere fortsætter med at hjælpe, men det betyder ikke, at alt er ok, og at de ikke længere har brug for hjælp, idet der opstår nye behov i sådanne situationer, for hverdag, der går.
I denne forbindelse oprettede KOMKAR og nogle herboende familier fra Wan en fælles støttekomité og startede en landsdækkende indsamlingskampagne for at hjælpe ofrene i Wan-området. Der er åbnet en konto med tilladelse fra Københavns Politi, hvor alle pengene ubeskåret går til jordskælvsofrene i Wan-området. Nogle kurdiske partier og foreninger så som Kurdistans Demokratiske Parti (KDP), Kurdistans Patriotiske Union (PUK), Kurdistans Socialistiske Parti (PSK), Kurdistans Demokratiske Parti-Nord (PDK-Bakur) KOMKAR-DK, Ezidi Kulturforening i Danmark og Kurdistans Demokratiske Ungdomsforening (KDUF-Yekîtî LAWAN) støtter indsamlingskampagnen.
Støt jordskælvsofrene i Wan med et bidrag. Pengene kan sættes ind på følgende konto:
Arbejdernes Landsbank:
Reg.nr.: 5321
Konto nr.: 0367524
Klik her for se billeder fra festen
Tyrkiske krigsfly udfører massakre på civile kurdere
Den tyrkiske stat har i årtier ført en beskidt krig i Nordkurdistan og udført utallige massakrer på den kurdiske befolkning. Under påskud af at bekæmpe PKK-guerillaer har staten i flere år udført en ren statsterrorisme mod kurdere, hvor over 40.000 kurdere er blevet dræbt, 4-5 tusinde landsbyer er blevet ødelagt, brændt og jævnet med jorden, for ikke at tale om de millioner af kurdere, der blev tvangsforflyttet af staten fra deres jord og ejendom eller selv flygtede fra området pga. krigen i Kurdistan.
Staten har flere gange begået massakrer på civile kurdere, brugt alle mulige metoder mod civilbefolkningen og anvendt forskellige forbudte våben og giftgasser mod guerillaerne. Tyrkiet har aldrig overholdt reglerne i Geneve-konventionen, selv om Tyrkiet er et af de lande, der med sin underskrift har anerkendt konventionen.
Tyrkisk militær har her for nylig (28/12-2011) igen begået en massakre på civile kurdere. Tyrkiske F-16 fly har dræbt i alt 35 civile kurdere fra landsbyen Roboskî (Ortasu), Qilaban (Uludere) i provinsen Şirnex på grænsen mellem Nord- og Sydkurdistan.
I en tid, hvor Tyrkiets premierminister Recep Tayyip Erdoğan har undskyldt for statens massakre på kurderne i Dêrsim i 1937-1939, og hvor vicepremierministeren Bülent Arinç i det tyrkiske parlament har tilkendegivet at give kurderne alle deres rettigheder, fortsætter militæret stadig med dets beskidte krig i Kurdistan. For at der skal komme handling bag ordene bør AKP-regeringen først og fremmest finde de ansvarlige bag ordren for denne massakre og retsforfølge dem. Dernæst må Erdoğan undskylde for massakren og betale erstatning til ofrenes familier.
Erdoğan og hele den tyrkiske stat må se i øjnene, at Tyrkiet i årtier har prøvet alt for at løse det kurdiske spørgsmål med våben og militæraktioner, men at det ikke er lykkedes, og at det ikke er vejen frem. Den eneste vej frem mod en vedvarende fredelig løsning på problematikken er først og fremmest at indstille alle militæroperationer i Kurdistan, anerkende alle kurdernes nationale såvel som sproglige og kulturelle rettigheder og vælge dialogens og forhandlingens vej.
Vi fordømmer massakren på kurderne på det kraftigste og opfordrer alle demokratiske kræfter, Den danske regering, USA, EU, FN og alle fredselskende til at protestere mod Tyrkiets behandling af kurderne og til at presse Tyrkiet til at sætte en stopper for dets militæraktioner og dets beskidte krig i Kurdistan.
Vi sender vores dybe medfølelser til alle ofrenes familier og til hele vort folk.
KOMKAR-DK
30.12.2011
Recep Tayyip Erdoğan undskylder massakren på kurderne i Dersim
Som led i en længerevarende polemisk diskussion mellem Tyrkiets premierminister Recep Tayyip Erdoğan (AKP) og Kemal Kiliçdaroğlu, lederen af Det Republikanske Folkeparti (CHP) om den tyrkiske stats massakre mod kurderne i Dersim i årene 1937-1938, har premierminister Erdoğan nu endelig offentliggjort nogle historiske dokumenter. Dokumenterne viser den daværende tyrkiske CHP-regerings årelange assimileringspolitik mod kurderne, dens tvangsforflyttelser af titusindvis af kurdere og den store massakre på kurderne.
Staten havde travlt med deres planer om Dersim. Allerede efter nedkæmpelsen af Sheik Said-oprøret i 1925, havde staten rettet blikket mod Dersim. Fra 1926 af begyndte rapporterne om Dersim at strømme til Ankara, hvor regeringsmøderne begyndtes med Mustafa Kemal (Atatürk) i spidsen. Der var ikke tale om et oprør fra kurdernes side, som den officielle tyrkiske statspolitik heltid har hævdet, men en ren fremprovokation fra statens side for at straffe alevi-kurderne i Dersim og dermed få kontrol med hele området, idet dele af Dersim-området aldrig var blevet kontrolleret af fremmede magter, hverken af Det osmanniske Rige i hele dets lange historie eller af det nye tyrkiske regime. Heltid har alle kurdere skrevet og talt om massakren i Dersim og om hvorledes den tyrkiske stat udførte store massakrer på befolkningen, men Erdoğan, der langede efter CHP, udtalte selv følgende i sin tale om indholdet af et dokument om massakren i Dersim: ”I loven gives der særlige beføjelser til guvernøren og kommandanten. Hvis de finder det nødvendigt, kan de tvangsforflytte familier fra et sted til et andet sted. F.eks. hvis guvernøren og kommandanten beslutter, at en dødsdom skal eksekveres, så bliver det gennemført. F.eks.er der ikke mulighed for videre prøvelse af en afsagt dom ved en straffedomstol. I 1937 – 1938 og 1939 opleves der en tragedie i Dersim. Fra luften, fra jorden og med kanoner og endda med gasbomber, alt hvad der bevæger sig i Dersim, børn, kvinder, bliver massakreret”.
Bagefter fortalte han om en soldat ved navn Muhsin Batur, der havde aftjent værnepligt i Dersim. I sine erindringer fortæller Muhsin Batur følgende: ”En dag fik vi en ordre. Vi tog med toget til Elaziğ (Elezîz). Derfra tog vi til Pertek. Jeg var i Dersim i 2 måneder. Jeg beder mine læsere om forladelse, for jeg kan ikke fortælle om denne del af mine oplevelser her”.
Ifølge de officielle dokumenter blev 13.806 personer dræbt i Dersim og 11.683 personer tvangsforflyttet (deporteret) med yderligere 2000 personer, der skulle deporteres. Det uofficielle tal af dræbte er ca. 70.000 mennesker. Dertil kommer titusindvis af mennesker, der blev depporteret, samt de hundredvis af forældreløse pigebørn, der blev givet væk til tyrkiske familier.
Det er første gang i Tyrkiets historie, at en tyrkisk premierminister står frem og undskylder offentligt for Tyrkiets massakre på kurderne. Erdoğan sagde følgende under sin tale: ”Hvis der bør undskyldes i statens navn, og hvis der findes en sådan litteratur, så bør jeg undskylde og jeg undskylder”.
Selv om det er et positivt fremskridt, som er taget af Erdoğan, er det stadigvæk ikke nok, men det er trods alt en begyndelse. Efter vores mening bør Erdoğan åbne for hele statsarkivet og militærarkivet for at man kan nå frem til en dybdegående klarhed over, hvad der virkelig skete i Dersim, samt fortælle offentligheden, hvor opstandens leder Seyid Riza er begravet, idet selv 73 år efter opstanden er det stadig uvist, hvor det kemalistiske regime har gjort af liget af den henrettede Seyid Riza.
Wan-området igen ramt af jordskælv
Wan-området er igen ramt af et jordskælv. Wan-provinsen, der den 23.10.2011 blev ramt af et jordskælv på 7.2 på richterskalaen med hundredvis af døde og tusindvis af kvæstede til følge, er igen her til aften den 9/11-2011, kl. 21.23 lokal tid ramt af et efterskælv på 5.6 på richterskalaen. Efterskælvet er sket i byen Edremit og omegn og ifølge flere nyheder fra området er flere bygninger faldet sammen og flere mennesker frygtes at være døde og kvæstede. Mest er det gået udover et 5 etagers hotel, der er faldet sammen. Hotelet blev brugt af journalister og presse- og redningsfolk i Wan-området og det frygtes, at flere mennesker er døde eller ligger under ruinerne.
Wan har brug for hjælp og det drejer sig om menneskeliv. Der er åbnet en fælles konto for jordskælvsofrene. Kontoen kan du/I finde til højre. Støt Wan med et bidrag.
Kemal Burkay besøgte sit fødested efter 36 år
Tidligere formand for Kurdistans Socialistiske Parti, PSK, digter og forfatter Kemal Burkay, der vendte hjem til Kurdistan efter 31 år i eksil i Sverige som politisk flygtning, har nu endelig efter i alt 36 år besøgt sin fødelandsby Dirban i provinsen Dersim. Det skete den 27/10.-2011. Sidst Burkay var i sin landsby var i 1976, og pga. den politiske kamp og livet i eksil i Sverige, er det først nu, at det er lykkedes ham at besøge sit fødested, men da var forældrene døde for længst og de nåede ikke at se hinanden i levende live igen. Her besøgte han sin storbror, sine slægtninge og bekendte i landsbyen.
Gymnasieklasse fra Bornholm på besøg i KOMKAR
En gymnasieklasse fra Campus Bornholm (tidligere Bornholms Gymnasium) var onsdag den 2. november 2011 på besøg i KOMKAR med underviser Claes Ludvigsen, der er gymnasielektor ved Campus Bornholm. Besøget var arrangeret allerede for en måned siden og startede som planlagt kl. 16.30 og varede frem til 18.00. Klassen/holdet bestod af 23 elever fra 3IySA og kom fra samfundsfag. De havde arrangeret en ekskursionstur til hovedstaden og besøgte i den forbindelse KOMKAR for at høre om foreningen og dens arbejde og kort om kurdernes historie og nuværende geografiske tilstedeværelse.
Repræsentanter for foreningen, Memed Demirtaş og Yilmaz Yildiz samt nogle medlemmer tog godt imod klassen og udtrykte glæde over deres besøg. Efter at have budt dem velkommen og præsenteret sig, begyndte Memed og Yilmaz som udgangspunkt at fortælle om foreningens historie, formålet med den og om integrationen i Danmark og alle de forskellige aktiviteter, som KOMKAR siden sin stiftelse har afholdt i form af debataftener, seminarer, konferencer, protestdemonstrationer mod besættelsesmagterne i Kurdistan og kulturelle fester osv. Derudover blev der fortalt generelt om den kurdiske historie og om kurdernes aktuelle situation i alle fire dele af Kurdistan og den undertrykkelse, som kurderne stadig lider under. Ind i mellem blev der stillet spørgsmål, som repræsentanterne for KOMKAR besvarede så godt de kunne. Besøget forløb ganske vellykket og både lektor og eleverne var meget tilfredse med besøget og udtrykte stor glæde over oplysningerne og over gæstfriheden.
Udvist ezidi-kurder fra Sverige fundet halshugget i Kirkuk
Foto: Patrik Hekkala, www.sverigesradio.se
En ung ezidi-kurder ved navn Xalid Xwedêda (Khalid Khodeda) blev for ca. en uge siden fundet halshugget i Kerkuk, mens gerningsmanden, en araber fra Sydirak stadig er på fri fod.
Den unge Xalid Xwedêda på 27 år og far til en dreng på 6 måneder, søgte i 2007 om asyl i Sverige,
men efter lang tids tovtrækkeri med de svenske asylmyndigheder fik han til sidst afslag på sin asylsag og blev i 2010 udvist til Irak.
Sidst arbejdede han på et kasino sammen med sine to brødre i Kirkuk. Efter oplysninger fra venner og familie begyndte en araber fra byen Necef i Sydirak at arbejde hos dem i nogle dage. En aften, mens de alle tre brødre lå og sov, begyndte deres arabiske arbejdskollega at gå løs på dem. Han skar halsen over på Xalid Xwedêda og sårede hans to brødre.
Ezidi Foreningen i Helsingborg arrangerede i sidste uge en demonstration i protest mod de svenske myndigheders tvangshjemsendelse af ezidi-kurdere til Irak.
Det er værd at vide, at der siden Irak-krigen i 2003 har været adskillige angreb på ezidi-kurdere pga. deres tro. Den 22. april 2007 blev 26 ezidi-fabriksarbejdere likvideret ved en mur i Mosul. Ligeledes blev to unge ezidiere henrettet og stenet til døde i Kerkuk samme år. Men det største angreb fandt sted den 14. august 2007, da selvmordsterrorister angreb to små ezidiske byer i Shingal-området, hvor de dræbte over 500 og sårede over 700 ezidiere. Senere fandt der med jævne mellemrum angreb sted mod ezidiere, der kostede flere livet. Og som følge heraf blev ezidi studerende smidt ud af Mosul Universitetet og lægerne og sygeplejerskende afskediget osv.
Efter disse angreb, turde ezidiere ikke længere tage til byer som Mosul og Kirkuk af frygt for deres liv.
Den dræbte Xalid Xwedêda kom fra landsbyen Sirêçka i nærheden af Êsifnê (Sheikhan), der ligger tæt ved byen Duhok.
Note: Efter at have skrevet ovenstående har nogle herboende ezidiere efterfølgende fortalt, at den dræbte Xalid Xwedêda havde søgt om asyl i Danmark også, og at de boede sammen i Sandholmlejren, men at de danske asylmyndigheder udviste ham til Sverige, hvorefter han så igen blev tvangsudvist til Irak.
Demonstration mod Tyrkiets og Irans seneste bombardementer af Sydkurdistan
Den nye gruppe Kurdiske Initiativtagere i Danmark inviterer jer hermed til en demonstration mod Tyrkiets og Irans seneste bombardementer af Sydkurdistans/Irakisk Kurdistans grænseegne, som har kostet en del civile liv og har resulteret i at flere landsbyer er blevet jævnet med jorden. I den anledning har gruppen inviteret kurdiske og danske politikere samt formænd for kurdiske foreninger til at holde en tale.
I medmenneskelighedens navn opfordrer vi jer til at møde op og fordømme de to landes aggressive fremfærd overfor den kurdiske civilbefolkning i Sydkurdistan.
Vi anmoder om at deltagere, så vidt som muligt, klæder sig med kurdiske nationaldragter og har kurdiske flag med til demonstrationen. Der må kun bæres kurdiske flag til demonstrationen.
Dato: 29/10-11
Tid: 11:30
Sted: Rådhuspladsen i København
For yderligere informationer kontakt:
Chnar Hessin (5222 2773) & Saman Zaki (2629 2594), E-mail: Samans1@hotmail.com
Med venlig hilsen
Kurdiske Initiativtagere i Danmark
KOMKAR-EU samler ind for jordskælvsofrene i Wan
Over hele Kurdistan og i diaspora er kurderne i gang med at samle støtte ind til jordskælvsofrene i den kurdiske by Wan. I mange europæiske lande er flere kurdiske organisationer allerede i gang med indsamlingen. Konføderationen af Kurdiske Foreninger i Europa, KOMKAR-EU er en af dem, der har sat en stor indsamlingskampagne i gang til fordel for ofrene før den kolde vinter falder på. Kampagnen går under navnet ”KOMKAR-EU er hos borgerne i Wan og Erciş”.
Man kan støtte jordskælvsofrene ved at sætte et bidrag ind på følgende konto i Tyskland:
Deutsche Bank
Konto Nr.: 3435666
BLZ: 76070024
KDP og KRG har støttet jordskælvsofrene i Wan med 2 mio. dollars
Kurdistans Demokratiske Parti (KDP), der ledes af Sydkurdistans præsident Mesud Berzani, har sendt en mio. dollars til jordskælvsofrene i den kurdiske by Wan. Jordskælvet har ifølge de tyrkiske myndigheder indtil nu kostet 459 mennesker livet og 1352 sårede.
Derudover har den kurdiske regionale regering, KRG også støttet jordskælvsofrene i Wan en mio. dollars
Kraftigt jordskælv i Nordkurdistan: Føreløbigt 270 døde og over 1000 sårede
Efter at et kraftigt jordskælv i går søndag kl. 13.42 (23/10-11) ramte den kurdiske by Wan i Nordkurdistan (tyrkisk del), har skælvet indtil nu kostet 270 døde og over 1000 sårede. Det kraftige jordskælv er målt til 7.2 på richterskalaen og har ramt både byen Wan og de omkringliggende byer så som Erciş, Özalp og Saray. Skælvet kunne føles helt nede i Sydkurdistan (irakisk del) omkring byen Duhok. Det frygtes, at over 1000 mennesker har mistet livet ved jordskælvet .Værst er det gået ud over byen Erciş.
Kurdisk politiker Mişel Temo mindet i København
I anledning af mordet på den kurdiske politiker og repræsentant for Det Kurdiske Fremtidsparti, Mişel Temo, arrangerede Syriske Kurderes Kulturforening i Danmark en mindehøjtidelighed i Valby Kulturhus mandag den 10.10.2011. Der deltog et stort antal kurdere fra København og omegn. Der var fuldt hus og mange måtte stå uden for. Kurdere fra alle dele af Kurdistan mødte op for at mindes den kendte kurdiske politiker, vise ham respekt for hans politiske arbejde og dermed støtte deres kurdiske brødre i Sydvestkurdistan for deres kamp for kulturelle såvel som nationale rettigheder i Syrien.
Repræsentanter for følgende kurdiske partier og kulturelle foreninger i Danmark var mødt: PDK, PSK, PDK-Iran, PDK-Bakur, PUK, PYD, YEKITI samt repræsentanter for nogle andre kurdiske partier fra Sydvestkurdistan, Sammenslutningen af Kurdiske Foreninger i Danmark (SKFD), Det Kurdiske Initiativ i Danmark (IKD), KOMKAR-DK, Ezidi Kulturforening i Danmark (EKD) og Kurdisk Kvindeforening. Der blev holdt taler til ære for den dræbte politiker og om kurdernes situation i Sydvestkurdistan. Mindehøjtideligheden varede i tre timer.
Syriske militærstyrker har dræbt kurdere under begravelsesceremoni
 
Titusindvis af kurdere demonstrerede i dag (8/10-11) i den kurdiske by Qamişlo og Tirbêsîyê i protest mod det syriske regimes drab på den kurdiske politiker Mişel Temo, der var en kendt politiker og repræsentant for Kurdisk Fremtidsparti i Sydvestkurdistan.
Militærstyrker har omringet Qamişlo med tanks og artilleri og spærret alle veje fra og til byen. Sikkerhedsstyrkerne angreb folkemængden under begravelsesceremonien og ifølge flere kurdiske hjemmesider og øjenvidner fra området, er mindst 5 personer blevet dræbt og et ukendt antal såret. Der har dagen igennem være adskillige protestdemonstrationer mod regimet i flere kurdiske byer.
Både Kurdistans Demokratiske Parti i Iran (KDP-I) og Kurdistans Demokratiske Parti/Irak (PDK) har i dag protesteret mordet på Mişel Temo med en pressemeddelelse.
Unge kurdere fra Sydvestkurdistan har her til aften besat de syriske ambassader i både Belgien og Tyskland i protest mod regimets mord på Mişel Temo.
Det syriske regime har likvideret berømt kurdisk politiker i hans hjem i Sydvestkurdistan
Det syriske regime trængte i dag (07.10.11) kl. 16.30 ind i den kurdiske politiker Mişel Temo’s hjem i byen Qamişlo og skød og dræbte ham og sårede hans søn og en kvindelig partifælle.
Mişel Temo var en ledende skikkelse i den kurdiske nationale bevægelse i Sydvestkurdistan. Han havde på det sidste fået dødstrusler fra regimets paramilitærgrupper, de såkaldte ”shebiha”, der bruges i bekæmpelsen af modstanderne.
Mişel Temo blev i 2009 anholdt og sat i fængsel pga. hans politiske holdninger og sad inde i 3½ år. Han blev løsladt i juni 2011.
Så snart nyheden om drabet på Mişel Temo blev offentliggjot, strømmede kurderne i hele Sydvestkurdistan ind på gaderne og begyndte at protestere imod det forhadte syriske regime. Mange steder har kurderne ødelagt buster af præsident Bashar al-Asad og hasn far Hafiz Ala-Asad. Sydvestkurdistan er i oprør over drabet på den berømte kurdiske politiker.
Der er kan ses video på hjemmeside www.avestakurd.com, der viser, hvorledes Mişel Temos krop er blevet gennemhullet af kugler. Vi advarer mod stærke billeder.
Tryk her for at se video
Ny regering i Danmark – lempelser på udlændingeområdet
Efter to ugers forhandlinger, offentliggjorde S, R og SF med den nye statsminister Helle Thorning-Schmidt i spidsen i dag deres regeringsgrundlag med i alt 23 ministerier, 11 til Socialdemokraterne, 6 til Socialistisk Folkeparti og 6 til Det Radikale Venstre. I det nye regeringsprogram er der en række ændringer og lempelser, hvad angår udlændingeområdet, herunder nedlæggelse af integrationsministeriet, der var VKO-regeringens bastion, og en afskaffelse af fattigdomsgrænsen så som loft over kontanthjælpen og starthjælpen m.m.
Hele dagen lang var der travlhed i de forskellige ministerier. Efter først at have været i audiens hos dronningen for at meddele regeringsdannelsen og listen over ministrene, gik så resten af tiden i løbet af dagen med udvekslingen af gaver og overdragelsen af ministerierne til de tiltrædende ministre. Det hele endte med offentliggørelsen af regeringsgrundlaget senere på dagen.
Denne regering adskiller sig på mange måder fra tidligere regeringer i Danmark. For det første er der en ny generation af unge, der er udpeget som ministre. Men det bemærkelsesværdige ved regeringen er følgende:
- Helle Thorning-Schmidt er den første kvindelige statsminister i Danmark nogensinde.
- For første gang er SF med i en regering på trods af, at det har kostet dem mange stemmer og mandater.
For nogle år tilbage turde man måske slet ikke tænke tanken og det virkede urealistisk. Men det er det nu og
derfor kan man godt tillade sig at sige, at det er en historisk dag for SF i det hele taget.
- Den 26-årige SF’er Thor Möger Pedersen er som den yngste minister nogensinde blevet valgt til at være
skatteminister. Han blev ikke valgt ind ved folketingsvalget, men udpeget som minister udefra.
- Og så Manu Sareen fra Det Radikale Venstre. Han er den første minister med anden etnisk baggrund end
dansk nogensinde, der er blevet udpeget. Han skal stå for Kirke- og ligestillingsministerierne samt være
minister for det nordiske samarbejde. Det er en historisk dag for borgerne i Danmark med anden etnisk
baggrund end dansk.
Hermed tillykke til den nye regering og til Manu Sareen som den første minister med anden etnisk herkomst end dansk.
Stor kurdisk sprogkonference i gang i Sydkurdistans hovedstad Hewlêr
På trods af, at kurderne lever i deres eget land Kurdistan og har samme fælles sprog med dertilhørende dialekter og fælles kultur og historie, har situationen for kurderne desværre været sådan, at kurderne pga. delingen af Kurdistan imellem Tyrkiet, Irak, Iran og Syrien og pga. disse besættelsesmagters årelange assimilations- og anti-kurdiske statspolitik haft det vanskelligt ved at skabe et fælles kurdisk skriftsprog. På baggrund af dette, har kurderne, alt efter hvilken del af Kurdistan de kommer fra, brugt forskellige alfabeter i deres kurdiske skriftsprog. For eksempel bruger kurderne i Nordkurdistan (tyrkisk del) det latinske alfabet, kurderne i Sydkurdistan (irakisk del) det arabiske alfabet, kurderne i Østkurdistan (iransk del) det persiske alfabet og kurderne i Sydvestkurdistan (syrisk del) både den latinske og arabiske alfabet. Desuden brugte/bruger kurderne i Det tidligere Sovjetunionen det kyrilliske og latinske alfabet. Men i de senere år er flere og flere kurdere begyndt at bruge det latinske alfabet skrevet af Mîr Celadet Bedirxan.
Mîr Celadet Bedirxan arbejdede allerede fra 1919 på det kurdiske alfabet på latin og begyndte at bruge det i tidsskriftet ”Hawar” fra den 15. maj 1932. Derfor anses Mîr Celadet Bedirxan som grundlæggeren af det kurdiske alfabet på latin, men i virkeligheden var det første kurdiske alfabet på latin allerede opfundet i Det tidligere Sovjetunionen.
Med støtte fra Sovjetunionen og Armenien startede Erebê Şemo og Isahak Marogulov (han var assyrer)
med at skabe det kurdiske alfabet på latin. I 1928 gjorde de deres arbejde færdigt og skrev i 1929 den første bog i verden med latinsk alfabet med titlen ”Xө-xө hinbuna xөndьna nvisara kyrmançi” (("Xwe-xwe hînbûna xwendina nivîsara kurmancî" – ”Selvoplæring i skrivning og læsning på Kurmanci”). Kurmancî er hoveddialekten i Kurdistan.
Uden at have kendt Erebê Şemo og Isahak Marogulov eller vidst noget om deres arbejde pga. daværende betingelser og den lange afstand mellem Erebê Şemo, Isahak Marogulov og Mîr Celadet Bedirxan, var Mîr Celadet Bedirxan så også fra sin side begyndt på alfabetet, men i dag er det mest Mîr Celadet Bedirxans latinske alfabet, der bruges og anses for at være den bedst egnede til de kurdiske lyde i det kurdiske sprog.
Kurdisk, der er et indo-europæisk sprog, er et rigt sprog og har i alt 31 bogstaver.
På denne baggrund har kurderne i mange år bestræbt sig på få lagt bro mellem de forskellige kurdiske dialekter og nå til enighed om et mere passende fælles skriftsprog.
Dette skridt er nu blevet taget og lige nu (21.09.11) er en stor kurdisk konference i gang i Sydkurdistans hovedstad Hewlêr med deltagelse af flere sprogforskere, akademikere m.fl. fra alle dele af Kurdistan og diaspora. Det er målet at få kurderne knyttet mere sammen og skabe et enigt kurdisk skriftsprog. Da de fleste kurdere i dag bruger mest det latinske alfabet, er det også forventet, at man vil vælge det latinske alfabet som det rigtige og mere passende fællesskrift.
”Kurdistan Konference” holdt i Diyarbekir
 
Den 17. og 18. september 2011 samledes 184 personer i den kurdiske by Diyarbekir til en stor ”Kurdistan Konference”, som var arrangeret af de pro-kurdiske partier og organisationer så som HAK-PAR, BDP, KADEK, DTK, TŞDK, ÖSP, TEVKURD, NGO’er osv. Konferencen er den første af sin art, der med så en bred og stor deltagelse af forskellige politiske synspunkter og etniske nationaliteter og såvel store som små religioner i Nordkurdistan (tyrkisk del) var samlet for at diskutere den nuværende situation i Kurdistan og dermed komme med forslag og krav til den tyrkiske regering om at respektere disse og tage dem i betragtning, når den nye forfatning i Tyrkiet skal laves.
Som det også ses på navnet, var denne konference også den første af sin slags, der hidtil er blevet holdt. Alle nationale såvel som religiøse grupper, der lever i Kurdistan, små som store, kurdere, arabere, armeniere, assyrer, syrianer, kaldéer, ezidiere, alevier og sunier var repræsenteret ved konferencen.
I slutdokumentet opfordredes regeringen til at stoppe alle militære aktioner og i stedet danne grundlag for en mere fredelig politik, åbne vejen for en afslutning af krigen og bestræbe sig på at vende tilbage til forhandlingerne med kurderne for at gøre arbejdet lettere for skabelsen af en retfærdig, pluralistisk, ligestillet og demokratisk forfatning i Tyrkiet.
Vi mindes Dr. Sadiq Şerefqendi og hans medhjælpere
De lande, der har delt Kurdistan imellem sig, nøjes ikke bare med at undertrykke og dræbe kurderne i de forskellige dele af Kurdistan, men de har igennem årene også sat selv i Europas hjerte ind efter kurdiske ledere og gennemført deres terrorhandlinger. Disse landes agenter har igennem årene spredt sig til forskellige europæiske lande og igennem årene prøvet at samle oplysninger om kurderne, sabotere deres aktiviteter eller medvirke til at likvidere kurdere. Et af de lande er Iran, hvor præstestyret igennem årene har været ude efter kurderne og to gange udført deres terrorhandlinger ved at likvidere to kurdiske ledere for Kurdistans Demokratiske Parti i Iran (KDPI), Dr. Abdurrahman Qasimlo og Dr. Sadiq Şerefqendi i hhv. 1989 og 1992.
Efter drabet på den legendariske leder Dr. Abdurrahman Qasimlo og hans nærmeste medarbejdere under hemmelige forhandlinger med iranerne i Wien den 13. juli 1989, blev Dr. Sadiq Şerefqendi udpeget som hans efterfølger i partiet som den nye generalsekretær for KDPI. Under en rundrejse i Europa, hvor han også var her i Danmark, rejste han videre til Tyskland med henblik på at deltage i Socialistisk Internationale i Berlin den 15-17. september 1992. Den 17. september 1992, mens han sad på den græske Mykonos-restaurant sammen med to af hans medhjælpere, partiets repræsentant i Europa, Fatah Abduli, og partiets repræsentant i Tyskland, Homayoun Ardalan og en nære ven ved navn Nourrallah Dehkordi, blev de myrdet af iranske agenter med støtte fra deres Hizbollah kollaboratør fra Libanon.
Under retssagen mod de anholdte ved angrebet blev det dokumenteret, at højtstående ledere i præstestyret var direkte indblandet i mordene, og at mordene var bestilt fra højeste sted i Teheran. Tyskland udstedte på denne baggrund en international arrestordre på nogle af disse højtstående personer, som desværre stadig er på fri fod. Retssagen varede i 3½ år og gik under navnet ”Mykonos -Sagen”. Efter angrebet nåede tre af de sammensvorne at flygte ud af Tyskland, mens de andre blev hurtig arresteret, hvor af dem fik domme på livstid. Mordene på kurderne førte til et dårligt forhold mellem Tyskland og Iran og EU og Iran generelt.
I ”Erklæringen fra Den Europæiske Union vedrørende Iran”, dateret den 29. april 1997 i Luxembourg, opfordrede EU Iran til at afstå fra terrorhandlinger mod egne borgere uden for Iran. Her er et lille uddrag af erklæringen:
”Rådet havde på baggrund af Mykonos-sagen en omfattende drøftelse af Den
Europæiske Unions forbindelser med Iran. Det bekræftede formandskabets
erklæring af 10. april 1997. Det gentog, at Den Europæiske Union altid
har ønsket et konstruktivt forhold til Iran, sådan som det kom til
udtryk i Edinburgh-erklæringen fra 1992. Der vil dog kun kunne ske
fremskridt, hvis de iranske myndigheder overholder de folkeretlige
bestemmelser og afstår fra terrorhandlinger, herunder terrorhandlinger
mod iranske borgere, som bor uden for Iran, og samarbejder om at
forebygge sådanne handlinger".
Özlem Sara Çekiç genvalgt til folketinget
Efter optællingen af de personlige stemmer, er det nu fastslået, at SF’eren Özlem Sara Çekiç, der har kurdisk baggrund, er blevet genvalgt til at blive siddende inde på borgen. Det var i dag endnu uklart, om det var partifællen Kamal Qureshi eller Özlem Sara Çekiç, der havde fået flest stemmer i Københavns Storkreds, der så dermed ville få SF’s sidste mandat her. Men senere på aftenen stod det klart, at Özlem havde fået flest stemmer og dermed var løbet med sejren. Özlem havde fået 5383 personlige stemmer, mens Kamal Qureshi havde fået 1977 personlige stemmer.
Vi ønsker Özlem hjertelig tillykke med genvalget.
Desuden er vi også utrolig meget kede af, at en anden af SF’s kandidater med kurdisk baggrund Bilal Inekci, der havde stillet op i Københavns Omegns Storkreds, ikke kom ind.
Folketingsvalget endte med regeringsskifte
Efter folketingsvalget i går torsdag (15.09.2011), sendte vælgerne VKO-regeringen i opposition og gav i stedet Socialdemokraternes leder Helle Thorning Schmidt med SF, Radikale Venstre og Enhedslisten som støttepartier til at stå for en ny regering i Danmark. Efter alt at dømme venter nye tider Danmark i møde. VKO’s 10 års hårde kurs er forbi. Danmark har brug for frisk luft og et godt omdømme i verden, ikke mindst på udlændingeområdet, der takket være DF’s hårde kurs har været haltende bagud i de seneste år. Danmark har brug for at blive kørt på rette spor igen. Med folketingsvalget i går har vælgerne sat et punktum for DF’s indflydelse – et punktum for deres ”demoklessværd” agtige politik igennem hele 10 år, som de påtvang regeringen med deres parlamentariske støtte.
Som altid har der også denne gang været både op- og nedture for partierne. Kristendemokraterne er røget helt ud af tinget, SF er gået fra 23 mandater til 16 og Konservative er gået fra 18 til 8, der hermed er blevet det parti, der har mistet flest mandater og som står helt til sidst i partirækken.
De store vindere ved dette valg har været de tre små partier: Enhedslisten, Radikale Venstre og Liberal Alliance. Alle tre kan betragtes som de mest glade og selvsikre, idet de har alle fået en flot fremgang og et flot resultat. Fra at have 8 pladser i tinget har Enhedslisten med den unge ikon Johanne Schmidt-Nielsen i spidsen nu forøget deres pladser til12. Det Radikale Venstre er gået fra 8 pladser til 17 pladser og endelig det relativt nye Liberal Alliance er gået fra 4 pladser til 9 pladser.
Med regeringsskiftet har vælgerne vist, at Danmark har brug for nye og friske kræfter, der er i stand til at løfte opgaven. Vi håber, at den nye regering vil være i stand til at føre Danmark på rette spor og føre en retfærdig og human politik på udlændingeområdet.
Brug din ret til at stemme ved folketingsvalget den 15. september 2011
På torsdag den 15. september 2011 er der folketingsvalg i Danmark. Det er en menneskeret at bruge sin stemme. Vi opfordrer derfor alle, der går ind for demokratiet og de demokratiske spilleregler til at bruge deres ret til at stemme ved folketingsvalget. Vi er af den opfattelse, at kun den demokratiske vej er løsningen på problemerne i samfundet, og denne vej går igennem, ved at man tager del i samfund og demokratiet, der igen går igennem, ved at man bruger sin ret til at stemme ved valget til folketinget. Vi opfodrer alle herboende kurdere til at stemme ved valget.
Brug din ret og stem på disse kandidater med kurdisk baggrund. Stem personligt på
Özlem Sara Çekiç og Bilal Inekçi.
KOMKAR deltog i Internationale Dage på Nørrebro 3. og 4. sep. 2011
 
Det startede med en dag, og sådan fortsatte det i flere år, men i år blev det til hele to dage. I starten var det lidt over 30 deltagerforeninger, men i takt med tiden kom flere og flere til. Vi taler om de to Internationale Dage, som Københavns Kommune arrangerede her i weekenden den 3. og 4. september 2011 for de mange kulturelle såvel som integrationsforeninger og andre organisationer, der hvert år deltager for at vise de titusindvis af besøgende om deres lands kultur og sædvaner og fortælle om deres forenings arbejde og aktiviteter til daglig. Det blev til hele 87 deltagerforeninger i år.
Som alle de forgangne år, deltog KOMKAR-DK også i år i Internationale Dage med et telt for at vise kurdisk kultur og fortælle om sit arbejde og kurdernes forhold generelt i Kurdistan. Der blev uddelt et hæfte og en løbeseddel om kurdernes problemer i alle fire dele af Kurdistan. Udover KOMKAR deltog også Ezidi Kulturforeningen i DK. og Det Kurdiske Initiativ i DK mfl. i Internationale Dage.
Ezidi Kulturforening i DK. bød på kurdisk musik ved Eli Þingali fra Odense, hvor der blev spillet mange gode kurdiske sange danset en del kurdisk kædedans, der tiltrak mange besøgendes opmærksomhed.
Em bi helkefta hatina cejna Remazanê, cejna hemi misilmanan û bi taybetî jî cejna tevaye gelê xwe pîroz dikin û hêvîdarin ku ev cejna pîroz a îsal bibê cihê aþîtî, aramî, hevgirtin û yekîtîya nava partî û rêxistinên Kurdistanê. Em herwiha hêvî dikin ku gelê me her sal vê cejna pîroz û hemi cejnên xwe di nav kêfxweþî û dilxweþîyê de pîroz bikin.
--------------
Bütün müslümanlarin bayrami kutlu olsun. Hepinize nice bayramlar diliyoruz.
--------------
Vi ønsker alle muslimer en rigtig glædelig Ramazan Eid.
Vi fordømmer Tyrkiets luftangreb på Sydkurdistan
De dræbte kurdere ved tyrkernes luftangreb
Først var det Iran, der under påskud af at slå ned på PJAK, der i dagevis beskudte Qandil-området med kanoner. Nu er det så Tyrkiet, der angriber flere områder i Sydkurdistan med F-16 fly. Deres undskyldning er at bekæmpe PKK i Qandil-bjergene, men sandheden er noget andet, da de udover Qandil-bjergene også har bombet 6 andre områder. Deres mål er Sydkurdistan, som pga. sin føderale status har været som en torn i øjet på nabolandene Tyrkiet, Iran og Syrien trods deres ”gode naboskab”. Tyrkiske kampfly har siden den 18/8-11 bombet løs i Sydkurdistan, efter at 11 tyrkiske soldater blev dræbt af PKK i byen Çolemêrg (Hakkari) den 17/8-11.
Tyrkiet har ikke alene bombet de steder, hvor de med ”sikkerhed” ved tilhører PKK-guerillaer, men også kurdiske landsbyer. Mange kurdere har derfor været nød til at forlade deres hjem og ejendom som følge af tyrkernes bomberegn. Kampflyene har ødelagt mange civile beboelsessteder, afbrændt mange skove og afgrøder. Senest skød et kampfly direkte på en personbil, en Land Cruiser med i alt 7 kurdere i, der forsøgte at flygte væk, efter at deres landsby blev beskudt af luftangrebet. Deres lig var forkullet til ukendelighed og kropsdele lå spredt på vejen. Den mindste var en baby på kun 6 måneder.
De iranske kanonbeskydninger og tyrkiske luftangreb mod Sydkurdistan og drabet på civile kurdere har fået hele det kurdiske samfund til at protestere mod Iran og Tyrkiet. Den kurdiske præsident Mesud Berzani og Kurdistans Regionale Parlament har fordømt angrebene på det kraftigste og opfordret til straks at stoppe angrebene. Tidligere premierminister og KDP’s næstformand Necirvan Berzani er lige nu på et besøg i Iran for at tale med iranerne om sagen. Det irakiske parlament har også fordømt Tyrkiets luftangreb og sendt en protestnote til Ankara. Der var store demonstrationer i Sydkurdistan mod Tyrkiet. Også i Nordkurdistan har der været store protester mod Tyrkiets luftangreb.
En række kurdiske partier, foreninger og organisationer og armenske og assyrisk-syrianske foreninger, samt en række NGO’er har udsendt en pressemeddelelse, hvori det gøres opmærksom på, at det kurdiske spørgsmål ikke kan løses med militære aktioner, men derimod kun med fredelige midler og via dialog og opfordrede både Tyrkiet og PKK til at indstille deres militæraktioner og give freden en chance.
Vi fordømmer hermed også alle angreb på Sydkurdistan på det kraftigste og opfordrer både USA, der har ansvaret for det irakiske luftrum, EU, FN og hele verdenssamfundet til at presse Tyrkiet og Iran til at stoppe med deres gentagne angreb på Sydkurdistan og den civile befolkning. Ligeledes ønsker vi også at understrege, at det kurdiske spørgsmål ikke er et spørgsmål, der bare kan løses med militær. I næsten 30 år har Tyrkiet stemplet det kurdiske spørgsmål som et ”terror spørgsmål”, som de mener ene og alene har udsprunget fra PKK og dets væbnede kamp. Men virkeligheden er noget helt andet, og uanset hvad de tyrkiske myndigheder tror om den kurdiske sag, så er det kurdiske spørgsmål ikke et ”terror-spørgsmål”, og heller ikke et spørgsmål, der kun er tilknyttet PKK, men et nationalt spørgsmål, som har eksisteret i årtier, længe før PKK så dagens lys. Tyrkiet har i årevis taget alle mulige metoder i brug, bombet i hele Kurdistan, afbrændt bjerge, skove og afgrøder, brændt tusinder af landsbyer, dræbt over 30.000 kurdere (det uofficielle tal er langt højere), tvangsforflyttet millioner af kurdere fra Kurdistan og lagt Kurdistan i ruiner, alt sammen pga. det kurdiske spørgsmål, som de med vilje ene og alene har forbundet med PKK, som de så igen i årevis har stemplet som ”en terrororganisation” og på den måde har terroriseret hele den kurdiske sag. Det er på tide, at Tyrkiet må indrømme, at løsningen af det kurdiske spørgsmål ikke ligger uden for Tyrkiet og ved - med jævne mellemrum - at foretage luftangreb hen over grænsen til Sydkurdistan for at ”tilintetgøre” PKK-guerillaer, men at løsningen af problemet ligger inden for landets grænser, som ene og alene kan løses ved at indstille alle former for militæraktioner og i stedet føre forhandlinger med de kurdiske politiske partier og organisationer. På den anden side må PKK også efter den lange væbnede kamp se i øjnene, at en væbnet kamp ikke længere kan være i kurdernes interesser. Vi opfordrer derfor også PKK til at indstille deres aktioner, overholde deres ensidigerklærede våbenhvile, ikke giver Tyrkiet anledning til at angribe Sydkurdistan, lytte til de demokratiske kræfter i Tyrkiet og Nordkurdistan og give freden en sidste chance. Det er vores håb og ønske, at der bliver skabt fred og fundet en vedvarende løsning på det kurdiske spørgsmål.
Støttekomité for kurdernes rettigheder i Syrien oprettet
Som følge af situationen i Syrien, hvor det syriske regime indtil nu har ført en hård og umenneskelig politik over egne borgere og dræbt hundredvis af de fredelige reformtilhængere, har kurderne i Syrien også støttet aktivisterne og demonstreret imod regimet mange steder i Sydvestkurdistan og krævet kurdiske rettigheder.
For at få samlet alle kurdere under samme tag og føre en fælles kurdisk politik over for regimet, indgik 12 kurdiske partier et samarbejde med hinanden og oprettede ”Kurdiske Partiers Nationale Bevægelse i Syrien” for ikke ret længe siden.
For at støtte deres kurdiske brødres kamp for nationale rettigheder på den anden side af grænsen, har kurderne i Nordkurdistan (Tyrkiet) nu oprettet en støttekomité for kurdernes rettigheder i Syrien, der består af en række kurdiske politiske partier og organisationer. Komitéen består af: BDP, HAK-PAR, KADEK, ÖSP, Dicle Firat Dialog Grubu, LKD, TDÞK og TEVKURD.
Kemal Burkay er nu i Kurdistan
Tidligere formand for Kurdistans Socialistiske Parti (PSK), Kemal Burkay, der forlod sit liv i eksil som politisk flygtning i Stockholm den 30. juli 2011, rejste i går lørdag den 20.08.2011 videre til Kurdistan, efter at have opholdt sig i både Istanbul og Ankara og besøgt venner og familie. I Istanbul mødtes han med to tyrkiske ministre, ministeren for europæiske anliggender Egemen Bagis og kulturminister Ertugrul Günay efter deres ønske om at mødes med ham. Derefter rejste han videre til Ankara og efter nogle dage her, hvor han besøgte venner og familie, ejste han så i går videre til Diyarbekir i Kurdistan. I Diyarbekir lufthavnen ventede en stor gruppe kurdere, venner og medlemmer fra partiet HAK-PAR for at tage imod ham. En gruppe unge kurdere havde et stort kurdisk flag med og viste deres glæde over hans ankomst ved at synge kurdiske sange og råbe slagord på kurdisk. Det er planen, at Burkay efter sit besøg i Diyarbekir rejser videre til sin hjemby Dêrsim og besøger sin fødelandsby, Dirban, som han ikke har set i næsten 40 år nu.
Mange ser med forventning på, at Kemal Burkay, der går ind for en føderal løsning for kurderne, kan spille en vigtig rolle i løsningen af det kurdiske spørgsmål på en fredelig måde.
Kemal Burkay har været i politik i næsten 50 år. Først var han aktiv i det tyrkiske Arbejder Parti, TIP. Efter TIP blev lukket af staten som følge af dets pro-kurdiske politik, fandt Burkay og nogle af hans kurdiske venner sammen og stiftede Kurdistans Socialistiske Parti nytårsaften den 31.12.1974.
Burkay blev udnævnt som leder af partiet og fortsatte som formand indtil han for få år siden trak sig tilbage og overlod formandsposten til den noget mere yngre generation i partiet. Kemal Burkay har ved siden af sit politiske liv også beskæftiget sig med kurdisk litteratur, sprog og historie og har nu skrevet over 60 bøger både på kurdisk og tyrkisk. Burkay er 74 år gammel.
Vi mindes massakren på ezidiere i Shingal
For fire præcis 4 år siden, nemlig den 14. august 2007 angreb selvmordsterrorister i Irak ezidi-kurdere i Shingal-området i Sydkurdistan. De kørte ind i to små byer ved navn Siba Sheik Khidir og Til Hizer med lastbiler fyldt med bomber og andet eksplosiv materiale og udførte den største terroristiske aktion siden Irak-krigen i 2003. Som følge af massakren blev over 500 ezidiere dræbt og over 700 såret. Desuden blev et stort antal børn forældreløse og flere hundrede huse enten jævnet med jorden eller skadet ved angrebet. Angrebet gik verden rundt som en chokbølge og fik det ezidiske samfund til at frygte yderligere for deres liv. Ezidierne blev derefter et mål for de muslimske fundamentalisters terroristiske angreb, og der blev med jævne mellemrum udført terroristiske aktioner mod dem med flere døde til følge.
I anledning af 4. årsdagen for massakren på ezidierne i Shingal, ønsker vi hermed at mindes de dræbte og fordømmer angrebet på ezidierne på det kraftigste. Ligeledes håber vi, at både den regionale kurdiske regering og den centrale regering i Bagdad tage mere hånd om ezidi-kurderne og beskytter dem mod lignende angreb, ligesom det er vores håb, at der bliver gjort mere ved den forværrede situation i området.
KOMKAR-DK
14.08.2011
Ezidiere bag folkemordskampagne mod Tyrkiet
Ezidiernes helligsted Laliþa Nuranî
Mange i Vesten har sådan set kun hørt om forfølgelsen af og folkemordet på armenierne i Det Osmanniske Rige før og under Første Verdenskrig, men i virkeligheden forfulgte og massakrerede osmannerne igennem tiderne også andre kristne mindretal så som assyrer og syrianer samt tilhængere af den kurdiske religiøse minoritet, ezidiere. Ezidi-religionen var engang før Islam kurdernes hovedreligion og har eksisteret i flere tusinde år.
Nu er ezidierne begyndt at samle materiale nok til at rejse tiltale mod Tyrkiet, der er Osmannerrigets arvtager, til at indrømme og anerkende folkemordet på 1,5 mio. ezidiere, der blev massakreret i perioden mellem 1514 og 1918. Historien viser, at Osmannerriget flere gange satte store operationer i gang mod ezidierne for at tilintetgøre dem eller omvende dem til Islam, fordi de ifølge dem var ”vantro” og ”djævle-tilbedere”.
Ifølge Kheri Shingali (Xêrî Þingalî) har i alt 700 personer, der bl.a. omfatter kurdiske, arabiske og turkmenske historikere, forskere, akademikere, jurister og intellektuelle indtil nu støttet deres kampagne mod Tyrkiet.
Pga. forfølgelsen af og adskillige massakrer på ezidierne igennem historien er de derfor kommet i få tal i Kurdistan og tæller kun omkring 1,5-2 mio. i dag. Ezidierne findes kun som kurdere. De er spredt over hele Kurdistan. Mange tusinde bor i Georgien og Armenien, som flygtede fra Kurdistan som følge af Osmannerrigets forfølgelse og massakrer under de osmannisk-russiske krige i hhv. 1828 og 1877/78 samt under Første Verdenskrig. Titusindvis af ezidiere opholder sig i dag i Europa som flygtninge, de fleste bor i dag i Tyskland, der flygtede pga. krig, pres og diskrimination fra de pågældende lande, som har delt Kurdistan imellem sig, samt fra fanatiske muslimer, som altid har set og stadig ser ned på ezidiere og diskriminerer deres tro. Den allersidste massakre i nyere tid begået mod ezidiere fandt sted den 14. august 2007 i Shingal-området i Irakisk Kurdistan, hvor over 500 ezidiere blev dræbt og over 700 såret som følge af en terroristisk selvmordsaktion. Der bor også over 300 ezidiere i Danmark, der har deres egen kulturforening, som har følgende webadresse: www.ezidi.dk
Forfølgelsen af og massakren på feyli-kurdere anerkendt som folkemord
Det daværende irakiske regimes forfølgelse af kurderne startede i virkeligheden allerede i april 1980, hvor krigen mellem Irak og Iran startede. Regimet begyndte at forfølge og massakrere feyli-kurdere, der betror sig til Shia-Islam. Derfor siger mange kurdere også, at regimets ”Anfal-kampagne” mod kurderne i virkeligheden startede i april 1980 og altså ikke først senere som antaget.
Pga. deres tro og under påskud af at være tro mod Iran, blev hundredtusinder af feyli-kurdere fordrevet fra hjem og ejendom og bosat på grænsen mellem Irak og Iran, hvorefter regimet fratog dem alle deres irakiske statsborgerskab. Udover de mange, der blev tortureret og dræbt af regimet, forsvandt over 20.000 feyli-kurdere, som er forsvundet sporløst og hvis skæbne den dag i dag ingen kender.
Men regimets politik mod kurderne taget i betragtning, og efter at regimet senere foretog en ren forfølgelse af kurderne og brugte giftgasbomber mod dem i marts 1988, hvor der som følge heraf blev dræbt over 182.000 kurdere i alt, så er det ikke let at forestille sig, at også de over 20.000 feyli-kurdere blev massakreret med koldt blod af Saddam Husseins bødler.
På denne baggrund anerkendte det irakiske parlament den 1. august 2011 forfølgelsen af og massakren på feyli-kurderne som et folkemord begået af det tidligere irakiske regime. Det højeste krigsforbrydertribunal i Irak havde startet en retssag mod 3 ansvarlige fra Saddam Husseins regime. I november 2010 sluttede retssagen med en dødsdom til de tre ansvarlige ved navn Sedun Shakir, Mizban Khizir Hadi og Eziz Saleh Elnuman pga. deres rolle i massakren på feyli-kurdere.
Kurdisk eksil-politiker Kemal Burkay modtaget af hundredvis i Istanbul
 
Digteren, forfatteren og tidligere formand for Kurdistans Socialistiske Parti (PSK) Kemal Burkay vendte i går (30/7-11) efter lang tids planlægning tilbage til Tyrkiet og Kurdistan efter et langt ophold på 31 år og 4 måneder som politisk flygtning i Sverige.
I Stockholm kørte en stor gruppe af kurdere, venner, familie og bekendte til lufthavnen og sagde farvel til ham. Dagen før havde KOMKAR i Sverige arrangeret en afskeds-sammenkomst til ære for ham. Fra nært og fjernt strømmede venner og bekendte til for at sige farvel til ham og lykønske ham med hans rejse til Kurdistan.
Hans fly landede kl. 17.30 i Istanbuls Lufthavn, hvor hundredvis af kurdere ventede på at tage imod ham. Pga. den store menneskemængde i lufthavnen, blev det planlagte pressemøde derfor ikke holdt, men blev i stedet holdt på ”Hill Otel” i Taksim. Her fortalte Burkay om baggrunden for sin hjemvendelse og om at han er kommet for at støtte den demokratiske proces i landet. Desuden sagde han, at han er åben for dialog med alle kurdere og alle dem, der støtter en løsning af det kurdiske spørgsmål i Tyrkiet.
Det var det pro-kurdiske Rettigheds-og Frihedsparti, HAK-PAR, der stod bag arrangeringen af modtagelsen. Det er planen, at Burkay rejser videre til Kurdistan, først til sin hjemby Dêrsim og derefter videre til Diyarbekir.
Alle ser frem til og venter spændt på, at Burkay, der har været politisk aktiv i over 40 år, og som går ind for en føderal løsning af det kurdiske spørgsmål, vil spille en vigtig afgørende rolle både kurderne imellem og i forhold til skabelsen af en varig fred i Tyrkiet og Kurdistan.
Udover at være politiker, kendes Burkay også som digter og forfatter. Ved siden af sit politiske arbejde har han også beskæftiget sig med kurdisk sprog, kultur, historie og litteratur og har indtil videre skrevet over 60 bøger i alt.
Før rejsen skrev Burkay et afskeds- og takkebrev (kan læses nedenunder) til Sverige og den svenske befolkning og takkede dem for deres hjælp for at have taget imod ham, hans familie og de mange kurdiske flygtninge, der befinder sig i landet, samt for deres hjælp for at have skabt muligheder for kurderne for at udgive bøger og tidsskrifter på kurdisk og åbne skoler for kurdiske børn og et seminarium for kurdiske lærere, nogle ting, som var og stadig er forbudt i Tyrkiet. Han betragter stadig Sverige som sit andet land og udtrykker stor taknemmelighed for den støtte, han fik i Sverige som kurdisk eksilpolitiker.
Se videoklip.
Kondolence
Vi har med stor sorg hørt, at Hemailxan, der var den legendariske kurdiske leder Mustafa Berzanis kone og moder til den kurdiske præsident i den kurdiske føderale stat i Irak, Mesud Berzani, er afgået ved døden.
Vi sender hermed vores varme kondolencer til præsident Mesud Berzani og hele hans familie.
Ære være hendes minde!
Vores tanker går til Norge
Tragedien i Norge har rystet os alle sammen. Hvordan kunne det gå til, at en nordmand Anders Behring Breivik kunne begå sådan en terrorhandling mod sit land og mod sit folk? Mange stiller sig dette spørgsmål og står uforstående over for situationen. Hans terrorhandling har ført til en ren massakre. 76 uskyldige mennesker er blevet massakreret pga. hans vanvid, 8 i regeringsbygningen og 68 på øen Utøya.
Blandt de dræbte unge på Utøya er også en 18-årig kurdisk pige ved navn Bano Raþîd fra Kerkuk i Sydkurdistan.
Vi fordømmer terrorhandlingen/massakren på det kraftigste og sender hermed vores dybe medfølelser og kondolencer til dræbtes familier, til hele det norske folk og til den kurdiske pige Bano Raþîds familie. Vi deler sorgen med jer og tænker på jer.
Ære være deres minde!
Kemal Burkays afskeds- og takkebrev til Sverige
Den kurdiske politiker, digter, forfatter og tidligere leder af Kurdistans Socialistiske Parti (PSK) Kemal Burkay vender efter 31 år og 4 måneder i eksil i Sverige hjem til Kurdistan. Det sker den 30. juli 2011. I den anledning har han skrevet et afskeds- og takkebrev til Sverige og den svenske offentlighed, som vi har oversat til dansk og hermed bringer videre til læserne.
--------------------------------------
Tak Sverige!
Jeg, Kemal Burkay, kurdisk politiker, digter og forfatter, blev for 31 år og 4 måneder siden tvunget til at forlade mit hjemland. Fordi jeg var leder af et kurdisk socialistisk parti og fordi både socialismen og kurdernes og Kurdistans navn var forbudt i dette land. Den demokratiske frihedsbevægelse og de undertryktes bevægelse spirede langsomt frem og lyden af fascismens støvler nærmede sig.
Kort efter min flugt fandt der et militært kup sted i Tyrkiet og ligesom alle frihedskæmpere, demokrater og fredselskende blev også mange af mine venner fængslet, udsat for hårde torturmetoder og nogle af dem endda dræbt.
Bagefter tog jeg - ligesom mange kurdiske politikere og intellektuelle - flugten til dig. Fordi du var både et demokratisk land og derudover meget smukt og rent… Mit digter-hjerte elskede dig.
Her blev jeg flygtning ligesom mange andre fra alle verdens hjørner; Tyrkiet, Palæstina, Chile osv… Du åbnede din omfavn også for os kurdere. Vores kurdiske børn, der ikke kunne – og som stadig ikke kan – undervises på deres sprog i hjemlandet, har du åbnet muligheder for dem for at blive undervist på deres sprog. Du åbnede endda et seminarium for kurdiske lærere. Dine sociale og kulturelle institutioner støttede kurdiske intellektuelle med at udgive tidsskrifter og bøger. Vores kultur var forbudt i vort hjemland, men den blomstrede i dette land. Et stort antal kurdiske forfattere, digtere, romanforfattere og forskere blev uddannet her.
Din kære statsminister Olof Palme sagde: ”Kurdere er et undertrykt folk og de bør støttes”.
Tak Sverige
Jeg levede som et frit menneske i dette land. Sverige blev mit andet hjemland. Du tog også imod min kone og mine børn. Med dit pas rejste jeg fra land til land og jeg lavede politik og skrev frit. Takket være dine smukke naturomgivelser, takket være dine smukke vandfald og øer, dine bække og floder og dine bjerge og slette, takket være dine blomster og græs og træer, har jeg skrevet hundredvis af digte. Disse digte er min gave til dig.
Ikke alene dine farverige forår og dine hvide natter, men også dine vintre med lange natter og med sne og is var for mig meget smukke.
Lige nu, efter 31 år og 4 måneder, er vejen endda åbnet, og jeg tager tilbage til mit tidligere hjemland. Også mit land er med sine bjerge og floder, med sit landskab og sine slette, med sine blomster og græs meget smukt. Jeg håber, at også det en dag og inden der går lang tid bliver ligesom dig stedet for fred, demokrati og frihed. Mine landsmænd har ofret utrolig meget i kampen for at opnå fred og frihed og de har virkelig fortjent at få det.
Ja, jeg rejser, men jeg kommer til at savne dig, og hvis alder og liv tillader det, vil jeg igen komme og besøge dig. Du er mit andet hjemland.
Lige nu farvel Sverige!
Farvel Olof, farvel Anna, farvel Mona!
Farvel med jer alle mine kære venner!
Tak Sverige!
Kemal Burkay
Juli 2011 - Stockholm
Lausanne-traktaten: Et mareridt for det kurdiske folk
Efter Første Verdenskrigs afslutning åbnede der sig nye muligheder for det kurdiske folk i Det Osmanniske Rige. Efter at Osmannerriget gik fuldstændig i opløsning, håbede kurderne ligesom mange andre undertvungne nationaliteter inden for riget at få deres ønsker opfyldt ved den kommende fredstraktat. Da den endelige Sévres-fredstraktat blev ingået mellem Det osmanniske Rige og De Allierede den 10. august 1920 kunne man se, at den kurdiske delegations ihærdige diplomatiske arbejde med General Þerif Paþa i spidsen havde båret frugt. Selv om det ikke var alle kurdiske krav, der var blevet opfyldt, var kurderne i hvert fald taget med i traktaten og ikke glemt. Især artiklerne 62, 63 og 64 var for det kurdiske folks vedkommende af særlig betydning, idet kurderne blev lovet autonomi med udsigt til et selvstændigt Kurdistan, om end den ikke omfattede alle kurdiske områder. Ifølge traktaten skulle De allierede inden for 6 måneder fra traktatens ikrafttrædelse oprette en kommission i Istanbul, der skulle arbejde på forberedelse af autonomi for kurderne, men det blev aldrig ført ud i livet, da der opstod krig mellem De Allierede og tyrkiske nationalister med Mustafa Kemal (senere Atatürk) i spidsen, som nægtede Sévres-fredstraktatens betingelser. I denne periode foretog Mustafa Kemal en rundrejse i Kurdistan og samlede støtte blandt kurdiske klannere, der var skeptiske over for traktaten, og lovede at give kurderne et udbredt selvstyre, når krigen var over og de europæiske ”hedninge” var smidt ud af Tyrkiet.
Da de allierede ikke mere kunne forhindre Mustafa Kemals sejr, sluttede de fred med ham. Det resulterede i Lausanne-traktaten af 24. juli 1923. Den tyrkiske repræsentant,
Ismet Paþa, erklærede i Lausanne, at "kurdere og tyrkere er de afgørende elementer i republikken, Tyrkiet. Kurderne er ikke et minoritet, men en nation; regeringen i Ankara er regeringen for såvel tyrkere som for kurdere". I Lausanne-traktaten var oprettelsen af en kurdisk stat ikke mere stillet i udsigt. Man glemte simpelthen alt om, hvad man for knap tre år siden havde lovet, men ikke nok med det delte man nu også den kurdiske del af Osmannerriget i tre dele, således at en del kom til at tilhøre det engelske mandatområde og en del til det franske mandatområde, hvoraf Irak og Syrien senere opstod, mens den største del af hele Kurdistan forblev inden for grænserne af den nyoprettede tyrkiske republik, Tyrkiet . Kurderne var dermed overladt til skæbnen.
Den 24. juli 1923 er derfor for det kurdiske folks vedkommende gået i historien som en sort dag,
som en dag, hvor alle løfter til kurderne om autonomi og selvstændighed blev glemt for altid, og hvor Kurdistan blev delt mellem forskellige stater. Kurderne lider stadig, selv efter 84 år, under traktatens følger. Traktaten førte til store katastrofale følger for det kurdiske folk, nemlig at det kemalistiske regime i Tyrkiet derefter fornægtede eksistensen af det kurdiske folk, som er et af Mellemøstens ældste folkeslag. Hundredetusinder af kurdere er indtil nu blevet dræbt af de forskellige regimer, om end ikke at tale om tvangsforflyttelsen af millioner af kurdere og afbrændingen af titusindvis af kurdiske landsbyer, skove og afgrøder. Og det fortsætter endnu. Alt sammen pga. Lausanne-traktaten.
I anledning af 88-året for ikrafttrædelsen af Lausanne-traktaten, ønsker vi hermed at fordømme den på det kraftigste og håber, at verdenssamfundet fra nu af indser alvoren i, hvad denne traktat har medført af skade, og hvad den har betydet for det kurdiske folk. Kurderne har også ret til et anstændigt liv og ret til selvbestemmelse som alle andre nationer i verden. Længe leve det kurdiske folk. Længe leve Kurdistan.
Kurdisk pige Europamester i taekwondo
Den 11-årige kurdiske pige Buþra Þena fra Gever/Çolemerg i Nordkurdistan har for nylig vundet Europamesterskabet i Taekwondo. Kampene fandt sted i Tblisi i Georgen. Buþra Þena er i forvejen i besiddelse af første pladsen i Tyrkiet og nu altså også Ewropamesterskabet. Ifølge den kurdiske hjemmeside www.avestakurd.com har hun indtil nu ikke fået nogen form for hjælp fra statens institutioner, men tilføjer, at hun vil opnå langt mere, hvis hun får den nødvendige støtte. Det er hendes drøm at blive verdensmester i 2012.
Vi ønsker hende hjerteligt tillykke med mesterskabet.
KOMCIWAN-LONDON vandt 3. pladsen blandt 84 lande til Llangollan International Musical Festival
 
Den kurdiske ungdomsforening, KOMCIWAN, der er tilknyttet KOMKAR-LONDON, deltog i dagene 4-9/-7-2011 i Llangollan International Musical Festival med kurdisk folkedansergruppe og løb med 3. pladsen. Der deltog i år 84 lande i konkurrencen. 1. plads gik til Irland, 2. plads til Ukraine og 3. plads til Kurdistan, der blev repræsenteret af KOMCIWAN KOMKAR LONDON. Det er værd at bemærke, at KOMKAR LONDON deltager hvert år i denne internationale festival og har tidligere vundet 1. plads et par gange også.
Østkurdistan i strejke pga. mordet på Dr. Abdulrahman Qasimlo
Foto: Dengê Azad
I anledning af 22-årsdagen for mordet på KDP-Irans leder Dr. Abdulrahman Qasimlo og hans to venner Abdullah Qadiri Azer og Dr. Fadil Resul, der alle blev likvideret af iranske agenter i Østrigs hovedstad Wien den 13. juli 1989, mens de sad ved forhandlingsbordet med repræsentanter for det iranske præstestyre, har livet i Østkurdistan dagen igennem været helt stille. Trods regimets hårde forholdsregler igennem flere dage for at afskrække folk, gik kurderne alligevel i strejke på opfordring fra KDP-Iran ved at lukke deres butikker og arbejdspladser i hele Østkurdistan for at protestere mod regimets likvideringer af Dr. Abdulrahman Qasimlo og hans to venner.
Læs venligst mere her
Vi mindes Dr. Abdurrahman Qasimlo, Abdullah Qaderi Azer og Dr. Fadil Resul med stor respekt
Netop dagen i dag, den 13. juli er for mange en almindelig dag ligesom alle andre ugedage. Men for den kurdiske befolkning er dagen den 13. juli fyldt med sorg. Den har sat sine dybe spor og sat sig fast i kurdernes underbevidsthed, at det umuligt kan glemmes og viskes væk, hvad der fandt sted på netop denne dag, når den nærmer sig.
For den 13. juli 1989, for netop 22 år siden sad en delegation fra Kurdistans Demokratiske Parti (KDP-Iran) ved forhandlingsbord i Østrigs hovedstad Wien med en delegation fra det iranske præstestyre udsendt af præsident Akbar Hashemi Rafsanjani. De førte hemmelige forhandlinger for tredje gang med henblik på en fredelig løsning af det kurdiske spørgsmål i Østkurdistan inden for Irans grænser. Den kurdiske delegation bestod af den legendariske kurdiske politiker og leder af KDP-Iran, Dr. Abdulrahman Qasimlo, hans stedfortræder i partiet Abdullah Qaderi Azer og Dr. Fadil Resul, der var en kurder fra Sydkurdistan.
Den iranske delegation derimod bestod af Mihemmed Rehim Shehrodi, Mansur Bazirgan, Mustafa Haj Fidai og Rehim Porsivi, som alle viste sig bagefter at være iranske agenter. Forhandlingerne blev ført i en lejlighed tilhørende en jødisk kvinde ved navn ”Rita”, som både kendte Dr. Fadil Resul, og som samtidig havde gode kontakter til den iranske ambassade. Mens kurderne og iranerne sad og forhandlede, rejste to af iranerne, Mustafa Haj Fidai og Rehim Porsivi sig fra forhandlingsbordet og under påskud af at skulle tale med de iranske myndigheder i Teheran, valgte de at forlade stedet. Derefter forlod den tredje af dem, Mansur Bazirgan også stedet under påskud af at hente cigaretter og noget at spise. Nu var der kun en tilbage fra den iranske delegation, nemlig Mihemmed Rehim Shehrodi. Lidt senere trængte de to første ind i lokalet og begyndte at affyre mod den kurdiske delegation. Dr. Abdulrahman Qasimlo blev ramt 11 gange i brystet og i halsen, Abdullah Qadir Azer 7 gange og Dr. Fadil Resul 5 gange. Iraneren Mihemmed Rehim Shehrodi derimod blev også ramt, men dog ikke dræbt. Alle agenterne var rejst ind i Østrig med falske iranske pas og efter mordene søgte de første tre tilflugt ind i den iranske ambassade, mens den sårede Mihemmed Rehim Shehrodi blev fanget af østrigst politi. Men efter diplomatisk pres fra Teheran over for Wien kunne alle fire agenter igen rejse frit til Iran uden dog at kunne blive retsforfulgt af de østrigske myndigheder, selv om der var klare beviser imod dem, og selvom kurderne protesterede meget imod det, men forgæves. De blev alle modtaget som helte i Iran. Desuden blev den jødiske kvinde, som havde stillet sit hus til ”rådighed” heller ikke tiltalt, ligesom de østrigske myndigheder heller ikke havde i sinde at lade en grundig undersøgelse i gang for at finde frem til, hvad der virkelig skete, og hvem der havde spillet hvilken rolle i sagen. De satte fuldstændig en låg på sagen.
Den nuværende præsident i Iran Mahmud Ahmedinejad menes at være en af de vigtigste bagmænd i mordet på kurderne ved at have skaffet de nødvendige våben og fået dem over grænsen til Østrig for attentatmændene.
Efter Dr. Abdulrahman Qasimlo og hans venner blev myrdet , fulgte Dr. Sadiq Sherefkendi efter som KDP-Irans nye leder, men også han blev likvideret af iranske agenter på en græsk restaurant ved navn Mykonos i Berlin i september 1992 sammen med tre af sine nærmeste venner i partiet.
Vi mindes hermed de tre kurdiske martyrer Dr. Abdulrahman Qasimlo, Abdullah Qaderi Azer og Dr. Fadil Resul med dyb respekt og vil altid have dem i tankerne. Vi protesterer imod det iranske præstestyres mord på Dr. Qasimlo og hans venner og dets generele umenneskelige metoder og politik mod kurderne i Østkurdistan, ligesom vi også endnu engang ønsker at prostere imod den østrigske stats håndtering af sagen.
Kurdisk politiker og forfatter Kemal Burkay vender hjem til Kurdistan
Under et seminar i København i nov. 2009
Den kurdiske politiker, digter og forfatter Kemal Burkay har nu sat dato på sin hjemrejse til Nordkurdistan og Tyrkiet. Hans hjemrejse har længe været i fokus og før valget i Tyrkiet den 12. juni 2011 udtalte han, at han ville vente til efter valget indtil alle forudsætningerne var til stede. Nu har han i et interview med det tyrkiske nyhedsbureau CIHAN erklæret sin endelige beslutning. Han har allerede købt flybillet og rejser efter planen den 30. Juli 2011.
Kemal Burkay var i mange år leder af Kurdistans Socialistiske Parti, PSK. Han opholder sig i Stockholm/Sverige som politisk flygtning og har været i eksil i 31 år og 4 måneder. Burkay har været politisk aktiv i over 40 år tilsammen og har udgivet over 60 bøger om kurdisk sprog, historie, kultur og den kurdiske sag. Desuden har han udgivet mange digtsamlinger.
Burkay har udtalt, at han vil blive ved med at være politisk aktiv og støtte kurdernes kamp for fred og demokrati. Han har tidligere sagt, at han vil arbejde som et medlem inden for partiet HAK-PAR (Partiet for Fred og Rettigheder), når han engang vender tilbage.
Ny skandale i Tyrkiet: 102-årig kurdisk kvinde tiltalt for ”at have udført propaganda for en terrororganisation” for at have deltaget i en mindedag for sin dræbte søn.
Tyrkiet er et mærkeligt land. Tyrkiet er et skandale land, et land, hvor der til daglig sker mange underlige ting, ting, som man har svært ved at forstå i dagens verden. Den ene dag tror man, at landet nu er på vej til at være en del af det demokratiske samfund, mens man den anden dag får et slag i ansigtet og bliver dyb skuffet og mister alt håb om bedre tider for dette land. Alle gør og handler efter deres behag og godt befindende. Men det er Tyrkiet, for alt kan ske i Tyrkiet, som man siger.
En af de skandaler, der for nylig har sendt chokbølger, er retssagen mod en 102-årig kurdisk kvinde ved navn Lalihan Akbay i byen Tatvan i provinsen Bitlis. Den ældre kvinde kan hverken gå, tale eller høre rigtigt. Men trods det har anklagemyndigheden alligevel rejst en komisk tiltale mod hende og anklaget hende for ”at have udført propaganda for en terrororganisation”.
Sagen er rejst på baggrund af, at hun deltog i en mindedag til ære for hendes søn Mehmet Rauf Akbay, der var PKK-guerilla, og som blev dræbt i Sydkurdistan den 16. april 1985. Som alle andre deltagere i ceremonien deltog moren også og bad en bøn for sin søn, men det var åbenbart for meget for de tyrkiske myndigheder.
Familien til den ældre kvinde står uforstående overfor anklagerne og har svært ved at forholde sig til, at der kan rejses tiltale mod sådan en ældre kvinde, der deltager i en mindedag for sin søn, der er blevet dræbt for 26 år siden.
Hvor er den sande fornuft henne? Hvis en mor ikke kan deltage i sin søns begravelse eller ikke får lov til at deltage i en mindedag og bede en bøn for sin søn, hvad kan og må hun så ellers? Hvor er de menneskelige værdier henne og i hvilket århundrede lever vi i overhovedet? Skal man så nu også til at søge de tyrkiske myndigheder om tilladelse til at besøge sine afdødes grave for at bede en bøn for dem? Og så vil Tyrkiet komme ind i EU ad bagdøren. Men svaret er: så længe de tyrkiske myndigheder har denne mærkelige mentalitet og den tyrkiske forfatning stadig giver mulighed for sådanne komiske retssager, så tror vi ikke, at EU vil være så naive til at lade Tyrkiet komme ind i varmen, som vi også håber, at de ikke gør, før de har fejet foran egen dør først.
Endnu en massegrav med kurdere fundet i Irak
Billedet viser kurdere fundet i en anden massegrav tidligere
Siden Irak-krigen i 2003, hvor Saddam Husseins regime blev væltet af USA og de allierede, har kurderne og de nye magthavere i Irak ledt efter de mange tusinde mennesker, der forsvandt under det gamle regime. Der blev med jævne mellemrum fundet massegrave rundt om i landet, de fleste med jordiske rester tilhørende kurderne, der forsvandt som følge af Saddam Husseins såkaldte ”anfal” operation mod det kurdiske folk i Sydkurdistan i slutningen af 1980’erne. Alene under denne operation forsvandt over 182 tusinde kurdere. Og den 16. marts 1988 blev 5000 kurdere dræbt og 10.000 såret, da regimet angreb byen Helebçe med giftgasbomber. Alt det her skete i en tid, hvor verdenssamfundet bevidst lukkede øre og øjne for regimets umenneskelige handlinger mod egne borgere, fordi man havde gode økonomiske og diplomatiske relationer til styret i Bagdad.
Siden 2003 har kurderne fundet mange massegrave og begravet deres jordiske rester i Kurdistan for at vise ofrene en sidste ære og for at sætte en plaster på de mange tusinde efterladtes sår, de som har mistet hele deres familier, og som igennem flere år har levet med drømmen om en dag at finde deres kære.
Nu er der fundet endnu en massegrav med i alt 900 mennesker, som ifølge oplysninger fra området alle tilhører kurderne. Denne gang i Þenafiye-området, der ligger 70 km. lang fra hovedprovinsbyen Al Diwaniyah, der ligger syd for Bagdad.
”Koalitionen af Kurdiske Partier fra Sydvestkurdistan” oprettet
Som en forlængelse af et bredt samarbejde mellem 12 kurdiske partier fra Sydvestkurdistan (Syrien) i maj 2011, der resulterede i oprettelsen af ”Kurdiske Partiers Nationale Bevægelse i Syrien”, har 11 af disse partiers komiteer i Europa udvidet samarbejdet yderligere og oprettet ”Koalitionen af Kurdiske Partier fra Sydvestkurdistan”. Det skete efter en to dages konference i Dortmund/Tyskland den 2-3/7-2011.
Den nyoprettede koalition har til formål at repræsentere kurdere fra Sydvestkurdistan i Europa og i resten af verden og føre et bredt diplomatisk arbejde. Koalitionen støtter samtidig de 12 partiers krav over for det syriske regime til løsning af det kurdiske problem.
Det er værd at bemærke, at demonstrationerne mod regimet er taget yderligere til på det sidste. Og regimet gør alt for at stoppe demonstrationerne og forsvare sin magt. Regimet fører en brutal politik over for befolkningen og ifølge flere kilder er hundredvis af mennesker, heriblandt mange kvinder og børn blevet dræbt af regimets styrker. Flere tusinde er flygtet til nabolande, herunder over ti tusinde til Tyrkiet. Generelt set forværres situationen i Syrien for hver dag, der går.
Sivas-massakrens ofre mindet af tusinder
Vi mindes de dræbte med dyb respekt
 
Den 2. juli 1993 fandt der en massakre sted i byen Sivas i Tyrkiet/Nordkurdistan. Pir Sultan Abdals Kultur Centrum havde arrangeret en festival og havde i denne anledning inviteret en række intellektuelle gæster tilhørende Alevi-trosretningen. Blandt gæsterne var også den berømte tyrkiske forfatter Aziz Nesin, der havde oversat Salman Rushis bog ”Sataniske Vers” til tyrkisk. De var alle samlet på Hotel Madimak og mens de var i gang med festivalen, blev de angrebet af en stor gruppe radikale islamister, som satte ild til bygningen. Som følge heraf blev i alt 33 mennesker brændt inde i bygningen. 51 deltagere, heriblandt Aziz Nesin, nåede dog at komme ud med egen hjælp. Folkemængden forsøgte bagefter at lynche Aziz Nesin, men blev i sidste øjeblik redet af sikkerhedsstyrkerne og kørt på hospitalet. Sikkerhedsstyrkerne blev bagefter kritiseret meget for ikke at have stoppet de radikale islamister i tide. Massakren er siden gået under navnet ”Madimak Massakren” eller ”Sivas Massakren” og er gået i historien som en mindedag, der markeres af tilhængere af alevi-trosretningen og demokratiske kredse hvert år. De ansvarlige, der blev arresteret og senere dømt, blev løsladt igen efter 13 år som følge af en amnestilov. Regeringspartiet AKP er blevet kritiseret meget for at have beskyttet de ansvarlige, dels ved under retssagen at have forsvaret dem med advokater som var medlemmer af AKP og dels ved at have givet dem høje poster senere hen. Efter års pres fra alevier og demokratiske kredse er Hotel Madimak i dag forvandlet til et museum til minde for de dræbte.
I anledning af 18 årsdagen for massakren var tusinder af mennesker igen i år mødt op foran Hotel Madimak for at mindes de dræbte og for at protestere mod statens rolle i massakren. De blev mødt af en talstærk politistyrke, der kastede med røgbomber for at sprede dem.
Vi minder hermed Sheik Said og hans kampfæller
 
Efter Den Tyrkiske Republik, Tyrkiet blev dannet i 1923, løb de nye magthavere under ledelse af Mustafa Kemal, senere Kemal Atatürk (tyrkernes fader) fra alle deres løfter om autonomi og selvstyre til kurderne for kurdernes støtte under krigen mod de store europæiske magter. I 1924 vedtog de en lov, hvor kurdernes eksistens blev fornægtet og alt vedr. kurdere og Kurdistan blev forbudt. Som følge af de kemalistiske tyrkeres racistiske politik over for den kurdiske befolkning, begyndte kurderne at rejse sig til oprør under ledelse af Sheik Said i 1925. Sheik Said havde 30.000 mænd under våben, mens tyrkerne bekrigede ham med næsten 200.000. I løbet af kort tid kontrollerede Sheik Saids styrker et stort område af Kurdistan, men blev til sidst brutalt nedkæmpet af tyrkisk militær. Under flugten til Iransk Kurdistan, blev han angivet af sin svoger (hans kones søsters mand) og fanget på Abdurrahman Broen mellem Muþ og Varto. Den 28. juni 1925 blev han henrettet ved hængning sammen med 46 af sine nærmeste kampfæller i Diyarbekir. Selv efter Sheik Said og hans venners henrettelse, fortsatte staten sin brutalitet mod befolkningen frem til 1927 i 14 kurdiske provinsbyer. Som resultat heraf blev 660 kurdere hængt, 700 landsbyer og 9000 huse brændt og ødelagt, titusindvis af kurdere tvangsforflyttet og over 80.000 dræbt.
Selv om der er gået 86 år, siden Sheik Said og hans kampfæller blev henrettet, ønsker magthaverne i Tyrkiet trods kurdernes gentagne opfordringer og forespørgsler stadig ikke fortælle, hvor de er blevet begravet henne eller, hvad der er blevet af deres jordiske rester. I 2007 startede KOMKAR en underskriftindsamling for at få oplysninger om Sheik Said, Seyid Riza og Saidê Kurdîs gravsteder, men igen intet svar fra de tyrkiske myndigheder.
Hvert år arrangerer kurderne mindedage til ære for Sheik Said og de faldne under oprøret. De pro-kurdiske partier og kurdiske organisationer så som BDP, KADEP, HAK-PAR, TDÞK, DTK, TEV-KURD, Dicle-Fýrat Diyalog Grubu, Mukihar, THÝV, MAZLUMDER, Þeyh Abdrrahmanê Aqtepê Vakfý m. fl. holder en stor fælles mindehøjtidelighed i Diyarbekir i dag (29.06.11).
I anledning af 86-året for henrettelsen af Sheik Said og hans venner, ønsker vi hermed at minde dem med dyb respekt. Ligeledes vil vi hermed opfordre alle demokratiske kræfter og menneskeretsforkæmpere til at lægge pres på Tyrkiet med henblik på at oplyse gravstederne for de kurdiske ledere Sheik Said, Seyid Riza og Saîdê Kurdî.
SKFD holdt sin årlige generalforsamling
Sammenslutningen af Kurdiske Foreninger i Danmark, SKFD, holdt sin årlige generalforsamling. Generalforsamlingen blev holdt i Albertslund på Herstedlund Skole søndag den 26. juni 2011. Der deltog repræsentanter for 9 medlemsforeninger. Generalforsamlingen blev åbnet af SKDF’s formand Rubar Said Hussein med et minuts stilhed til minde for martyrerne i Kurdistan. Derefter blev ordet givet videre til de af generalforsamlingen udpegede to dirigenter, Hozan og Mahdi. Efter 3 timers diskussion og ris og ros til den gamle bestyrelse, blev en ny bestyrelse valgt. Kurdistans Demokratiske Parti og Kurdistans Kommunistiske Parti var inviteret som gæster.
Den nye bestyrelse består af følgende personer:
Adnan (formand)
Mahdi (Næstformand)
Nishtiman
Evin
Hozan.
Bahzad og Yilmaz blev valgt som suppleanter.
Fotoalbum
Aid! Children of Qamishli
Konflikten i Syrien mellem styret og befolkningen fortsætter med fuld styrke. Det påvirker landets økonomi i negativ retning, og dermed enhver syrer. Det er bekymrende, at der ingen løsning er i sigte. Især de fattige er hårdt ramt.
Kurdiske parlamentarikere boykotter tyrkisk parlament
Efter at Tyrkiets Højeste Valgkommission (YSK) fratog den folkevalkte kurdiske parlamentariker Hatip Dicle, der sidder i fængsel, hans plads i parlamentet og gav hans plads til en kvindelig parlamentariker fra AKP, er der opstået en stor politisk krise i landet. BDP holdt i dag møde med de folkevalgte uafhængige parlamentarikere i den kurdiske by Diyarbekir. Efter mødet holdt de et pressemøde og erklærede, at de enstemmigt er blevet enige om at boykotte det tyrkiske parlament indtil der er fundet en løsning i Hatip Dicles sag. Tyrkiets præsident Abdullah Gül har aflyst sine udlandsrejser pga. den politiske krise i landet.
Krise i Tyrkiet efter valget
Folkevalgt kurdisk politiker nægtet plads i parlamentet
Den Højeste Valgkommission i Tyrkiet (YSK) besluttede i går enstemmigt at fratage den for nylig folkevalgte kurdiske politiker Hatip Dicle hans plads i det tyrkiske parlament. Hatip Dicle, der i øjeblikket sidder fængslet pga. den såkaldte ”KCK-sag” fik kort før valget den 12. juni 2011 en dom på 1 år og 8 måneder. Han fik ved valget over 77 tusinde stemmer og blev dermed valgt som uafhængig kandidat på BDP’s liste støttet af de to andre pro-kurdiske partier som KADEP og HAK-PAR. De uafhængige kandidaters liste fik 36 pladser ved valget, men pga. YSK’s beslutning vil Hatip Dicles plads gå til AKP.
YSK har med sin beslutning skabt en ny krise i Nordkurdistan og Tyrkiet. BDP kalder det for en politisk beslutning og truer med ikke at deltage i åbningen af det nye parlament. Der bliver holdt møde om det i morgen i Diyarbekir.
Helebçe anerkendt som provinsby
Foto: Avesta
Den kurdiske by Helebçe i Sydkurdistan er blevet anerkendt som provins af de kurdiske myndigheder i det selvstyrende kurdiske område, KRG. Det kurdiske selvstyre består nu af fire provinser: Hewlêr (hovedstad), Duhok, Suleymaniye og Helebçe.
Helebçe er den kurdiske by, der den 16. marts 1988 blev udsat for Saddam Husseins regimes giftgasbomber, hvor tusinder af kurdere blev dræbt og såret.
Officielt valgresultat i Tyrkiet
Ifølge det officielle valgresultat fra parlamentsvalget i Tyrkiet i går er pladserne i parlamentet fordelt således mellem de fire partier i parlamentet:
AKP = 326 (49,90%)
CHP = 135 (25.91%)
MHP= 53 (12,99%)
BDP = 36 (6.65%) (valgblok med støtte fra HAK-PAR).
Som noget nyt er der for første gang i Tyrkiets historie valgt en kristen assyrier/syrianer (kristen etnisk gruppe i Kurdistan) ved navn Erol Dora fra provinsen Mardin ind i det tyrkiske parlament. Han blev valgt ind sammen med BDP’s øvrige uafhængige kandidater.
AKP fortsætter, kurdere går frem
Efter valgstederne lukkede i aften i Tyrkiet, stod det klart, at regeringspartiet AKP for tredje gang er kommet ud valget med flest stemmer og står til at fortsætte regeringsmagten i landet. Ud af 24 partier, der havde opstillet, er kun tre partier AKP, CHP og MHP kommet over den alt for høje valgspærregrænse på 10% ind i det nye tyrkiske parlament. Det pro-kurdiske parti BDP (Partiet for Fred og Demokrati) havde pga. den høje spærregrænse valgt at stille op med uafhængige kandidater, der blev støttet af de to andre pro-kurdiske partier KADEP og HAK-PAR.
Ifølge det uofficielle valgresultat har regeringspartiet AKP vundet 325 pladser, CHP 135 pladser, MHP 54 pladser og det pro-kurdiske parti BDP 36 pladser i det nye tyrkiske parlament, der bestå af ialt 550 pladser. Kurderne forøger denne gang deres antal af pladser og går frem fra 20 til 36 pladser.
Denne gang er den populære kurdiske kvinde Leyla Zana også blevet valgt. Leyla zana er tidligere parlamentsmedlem fra det lukkede pro-kurdiske parti, DEP. Hun blev i 1994 frataget sit parlamentariske immunitet og idømt 15 års fængsel sammen med fire af sine partifæller pga. "separatisme" mod "statens udelelighed".
Parlamentsvalg i Tyrkiet i dag
12.06.2011
Der er i dag parlamentsvalg i Tyrkiet. For 24. gang skal indbyggerne i Tyrkiet vælge parlamentsmedlemmer til det nye tyrkiske parlament. Der deltager 24 partier og 203 uafhængige kandidater i valget, hvor 50.189.930 stemmeberettigede skal vælge 550 nye parlamentsmedlemmer.
Spærregrænsen for valget i Tyrkiet er på 10%.
Det pro-kurdiske parti BDP (Partiet for Fred og Demokrati) går derfor til valg med uafhængige kandidater. BDP støttes af de to andre pro-kurdiske partier, KADEP (Partiet for Deltagelse og Demokrati) og HAK-PAR (Partiet for Rettigheder og Frihed).
Der er meldinger om, at Erdogans regering har erklæret 6 kurdiske byer så som Diyarbekir, Van, Batman, Hakkari, Sirnak og Siirt som ikke sikre steder og sendt 2500 eksra politifolk og helikoptere fra Ankara til det kurdiske område.
Kurderne er utilfreds med det og beskylder regeringen for at forhindre kurderne i at bruge deres stemme til fordel for de uafhængige kurdiske kandidater.
Mange steder klager folk over, at politifolk krænker valglovene ved at komme for tæt på valgstederne, andre steder, at de går mellem folk i grupper og/eller sætter sig helt på valgurnene. Og i Istanbul, hvor der bor mange kurdere, er der klager over, at politiet konstant kontrollerer og generer BDP's valgtilforordnede efter behag.
Erdogan har tidligere lovet, at der vil blive lavet en ny forfatning i Tyrkiet efter valget. Derfor venter mange indbyggere spændt på, at det nye parlament begynder arbejdet med en ny forfatning, hvor alle indbyggere føler sig som en del af, og hvor alle ligestilles med hinanden. For kurdernes vedkommende har de tre pro-kurdiske partier allerede fremlagt en række krav over for den nye regering om at anerkende kurderne som folk og sikre en række rettigheder til kurderne osv., der skal står i den nye forfatning, og som dermed skal åbne vejen for fred og løsningen af det kurdiske spørgsmål i Tyrkiet.
Kurdisk nationalkonference afholdes til efteråret
Efter møder med den kurdiske præsident Mesud Berzani og premierminister Dr. Berhem Ahmed Salih i Sydkurdistan (irakisk del) i forbindelse med indkaldelse til en stor kurdisk national konference, har den kurdiske delegation bestående af de tre pro-kurdiske partier HAK-PAR, BDP og KADEP og en række kurdiske organisationer mfl. fra Nordkurdistan (tyrkisk del) indtil videre fortsat med sine møder med en række andre kurdiske partier fra andre dele af Kurdistan. Delegationen har indtil nu holdt møder med PDK-Iran, PSK, PDK-Bakur, PÇDK, YNK (PUK) og KDP-Syrien samt nogle andre kurdiske partier fra Sydvestkurdistan (syrisk del). Det er planen, at den kurdiske nationalkonference, som alle kurdere ser frem til, vil blive afholdt til efteråret. Den kurdiske præsident Mesud Berzani har under sit besøg med delegationen i går vist tilfredshed med besøget og med indkaldelsen af nationalkonferencen og udtalt, at Kurdistans Regionale Formandsråd vil sørge for forberedelserne til konferencen. Det er planen, at alle kurdiske partier og organisationer, store som små, samt store personligheder, fra alle fire dele af Kurdistan deltager i konferencen, dels for at blødgøre forholdet mellem kurderne og dels for sammen at udvikle en fælles politik for hele den kurdiske befolkning i hele Kurdistan.
Pro-kurdiske partier på besøg i Sydkurdistan
De tre pro-kurdiske partier, HAK-PAR (Partiet for Rettigheder og Frihed), BDP (Partiet for Fred og Demokrati) og KADEP (Partiet for Deltagelse og Demokrati), der for nylig indgik i et samarbejde med hensyn til en fælles kurdisk politik over for den tyrkiske stat, er sammen med en række kurdiske organisationer og borgmestre osv. på besøg i Sydkurdistan med en stor delegation. Formålet med delegationen er at mødes med de kurdiske ledere i Sydkurdistan med henblik på at arrangere en stor kurdisk national konfrenece, hvor kurdere fra alle fire dele af Kurdistan kan deltage for at tegne en fælles politik for kurderne i en tid, hvor der sker store forandringer i Mellemøsten. Allerede i dag (25.05.2011) mødtes delegationen med den kurdiske præsident Mesud Berzani og den kurdiske premierminister Dr. Berhem Ahmed Salih. Både Berzani og Salih har udtalt sig positivt om afholdelsen af en national konference. Præsident Berzani har sagt, at Kurdistans Regionale Formandsråd vil stå for forberedelserne til konfrenecen. Delegationen fortsætter med sit besøg og i morgen er det planen, at den mødes med parlamentsformand Kemal Kerkukî.
Første massegrave fundet i Syrien
Siden protesterne mod det syriske Baath-regime startede i marts 2011, er hundredevis af demonstranter blevet dræbt. Mange pålidelige kilder melder om over tusind dræbte, heriblandt mange børn og kvinder, om ikke at tale om de tusindvis af arresterede personer, hvis skæbne endnu er uvist. Regimet er gået så vidt i krænkelserne af menneskerettighederne og i sine modbydelige handlinger mod den civile befolkning, at det flere steder har begået massakrer på befolkningen, mens verdensamfundet ser blindt på og vender det døve øre til. De første massegrave er så småt begyndt at dukke op i byen Deraa og omegn. Og hvem ved, hvor mange, der kan være af slagsen andre steder?
Klik her for at se det på youtube.
Kurdiske partier deltog i SF's landsmøde
 
To kurdiske politiske partier, Kurdistans Socialistiske Parti (PSK) og Kurdistans Demokratiske Parti (PDK) deltog i wekeenden (14.-15.maj 2011) som internationale gæster i SF's landsmøde, der fandt sted i Falkoner Center på Frederiksberg i København. Det er værd at bemærke, at det ikke er første gang, at SF inviterer kurdiske foreninger og partier til sine landsmøder.
Leyla Qasim vil altid leve i kurdernes hjerter
Leyla Qasim var en ung kurdisk kvinde, kun 22 år, der som den første kvindelige kurder blev henrettet af det irakiske regime. Hun læste på Bagdad-universitetet og kæmpede ihærdigt imod regimets undertrykkelse af kurderne. Hun var politisk aktiv og medlem af Kurdistans Demokratiske Parti (KDP). Med sin ret unge alder var hun blevet et forbillede blandt mange unge kurdere og hun kæmpede hele tiden for at hverve unge kurdere og hermed især kurdiske unge piger til at slutte sig til de kurdiske peshmerge'er (frihedskæmpere) oppe i bjergne. Da hun blev anholdt, prøvede regimet alt for at knække hende og få hende til at fortryde sine handlinger mod regimet, men hun afviste dem og insisterede på at forsvare kurdernes kamp for frihed og rettigheder og nægtede desuden domernes og regimets generalers tilbud om at skrive et benådningsbrev til præsidenten. Hun kæmpede til det sidste og da hun blev ført til henrettelsesstedet, begyndte hun at synge kudernes nationalhymne "Ey Reqîb" og sluttede med at sige "længe leve Kurdistan". Hun blev henrettet den 12. maj 1974, kl. 7 om morgenen. Efter sin død blev hun kendt over hele Kurdistan og blev symbolet på kurdernes kamp mod det irakiske regime. Mange kurdere begyndte at opkalde deres pigebørn efter hende.
Vi ønsker hermed at mindes Leyla Qasim med dyb respekt.
Pro-kurdiske partier enige om fælles politik overfor Tyrkiet
De tre pro-kurdiske partier i Nordkurdistan (tyrkisk del), HAK-PAR (Partiet for Rettigheder og Frihed), BDP (Partiet for Fred og Demokrati) og KADEP (Partiet for Deltagelse og Demokrati) har indgået et samarbejde med hinanden om en fælles kurdisk politik over for den tyrkiske stat. De er blevet enige om en 7-punktsplan, der skal føre til en fredelig og demokratisk løsning af det kurdiske spørgsmål i Tyrkiet.
De fælles punkter er som følger:
1. At der laves en ny forfatning, hvor kurdernes identitet og kurdernes selvbestemmelsesret garanteres.
2. At kurdisk sprog anerkendes i undervisningen og frit kan anvendes i offentligheden.
3. At kurderne kan organisere sig med deres kurdiske identitet og frit kan deltage i det politiske liv.
4. At alle politiske fangere løslades.
5. At alle paramilitærgrupper og landsbyvagtsystemet i området (Nordkurdistan) ophøres og spredes
6. At den parlamentariske spærregrænse ophæves for altid.
7. At for at tidligere forbrydelser begået mod det kurdiske folk undersøges og de ansvarlige retsforfølges, har vi besluttet
at være behjælpelige med det og vise en fælles holdning.
Til orientering er det værd at oplyse, at den nuværende parlamentariske spærregrænse i Tyrkiet er på 10% og er lavet for alene at udelukke kurderne fra at være repræsenteret i det tyrkiske parlament. Samarbejdet mellem de kurdiske partier har vagt stor glæde hos de fleste kurdere, hvis drøm altid har været en enig og fælles kurdisk front i kampen for kurdernes rettigeder.
Anfal-kampagne mod kurdere fra Barzan-området anerkendt som folkedrab
En bisættelsesceremoni i Kurdistan, hvor 512 kurdere fra Barzan-området blev fundet i massegrave i Sydirak. Siden er flere massegrave fundet.
Under Saddam Husseins rædselsregime kørtes en såkaldt "Anfal-kampagne" mod kurderne i 1980'erne, hvor over 182.000 kurdere blev dræbt, såvel børn som gamle. Målet var at udrydde kurderne. Allerede i 1983 blev 8000 mandlige kurdere over 10 år fra Barzan-området ofre for Saddams "anfal-kampagne". Alene den kurdiske præsident Mesud Barzani mistede ialt 37 familiemedlemmer.
Anfal var en af de mest effektive folkedrab siden Nazi-Tysklands jødeforfølgelser under Anden Verdenskrig. Efter regimets fald, blev der fundet hundredvis af massegrave tilhørende kurdere vidt forskellige steder i Irak, og det fortsætter endnu.
Ifølge den kurdiske webavis www.dengeazad.com har det højeste forbrydertribunal i Irak nu anerkendt anfal-kampagnen mod kurdere fra Barzan-området som folkedrab. Ialt 5 højtstående personer er blevet dømt for folkedrab og for at have begået tortur og forbrydelser mod menneskeheden. De er som følger: 1. Sadun Shakir, der var indenrigsminister på det tidspunkt, har fået en dødsdom pga. folkedrab og 32 år for forbrydelser mod menneskeheden. 2. Hikmet Mizban Ibrahim, der var vicepremieminister og finansminister, har fået en dom på 22 år, hvoraf de 7 er for tortur og forbrydelser mod menneskeheden. 3. Hamid Yusuf, der var Saddam Husseins sekretær, har fået 10 år for forbrydelser mod menneskeheden. 4. Tarik Eziz, der var medlem af revolutionsrådet og udenrigsminister dengang, har fået en dom på livstid for folkedrab samt 32 år for tortur og forbrydelser mod menneskeheden. 5. Sufyan Mahir Hasan, en højtstående militærperson i Saddam Husseins livgarde har fået livstid for folkedrab og 7 år for tortur mod fangerne. Saddam Husseins halvbror Vetban Ibrahim Hasan blev dog løsladt pga. manglende beviser.
Protestdemonstration mod Syrien i København
Som følge af de seneste begivenheder i Syrien, hvor regimet på det sidste har slået hårdt ned på fredelige demonstranter og dræbt hundredevis af dem, arrangerede etniske grupper fra Syrien (arabere, kurdere, turkmenere osv.) den 1. maj en fælles demonstration mod det syriske regimes hårde kurs og umenneskellige metoder over for civilbefolkningen. Demonstrationen fandt sted på Rådhuspladsen i København og varede fra kl. 17-19. Der var både dans og musik og talere. Bavê Ferhad (Sikrî) holdt en tale på arabisk på vegne af tre kurdiske politiske partier fra Sydvestkurdistan.
KOMKAR deltog i 1. Maj i Fælledparken
Traditionen tro deltog vores forening igen i år med et telt i 1. Maj-arrangementerne. Der blev åbnet en stand med bøger, CD, kurdiske flag, tørklæder og håndlavede kurdiske ting samt en lille udstilling med billeder fra Kurdistan. Derudover blev der uddelt løbesedler på dansk, kurdisk og tyrkisk, der var skrevet til dagens anledning omhandlende arbejdernes internationale kampdag og dens historie samt kurdernes situation i alle fire dele af Kurdistan. Teltet tiltrak manges interesse, og utrolig mange besøgende lagde vejen forbi vores telt og fik oplysninger om Kurdistan og kurdernes forhold. Blandt de besøgende var mange herboende kurdere, heriblandt SF's psykiatri- og socialordfører Özlem Cekic.
Fotoalbum
Støt kurdernes kamp for frihed og rettigheder
Det kurdiske folk, hvis land Kurdistan ligger i Mellemøsten og som har været delt mellem fire forskellige lande, nemlig Tyrkiet, Irak, Iran og Syrien, er et af de ældste eksisterende indoeuropæiske folkeslag, som stort set har levet i samme område i tusinder af år. Kurderne har deres egen kultur og særpræg og deres eget sprog kurdisk, der tilhører den iranske sprogfamilie. Kurdistan er på størrelse med Frankrig og er arealmæssigt ca. 550.000 km² stort. Kurderne tæller i dag over 40 mio. indbyggere og er det største folk i verden uden eget land.
Fremmede magter har sådan set altid haft interesser i Kurdistan pga. dets rigdomme og brugt landet som skueplads for deres beskidte krige. Kurdistan blev første gang delt i 1639 mellem Osmannerriget og Perserriget. Efter 1. Verdenskrig blev kurderne ved Sevrés-fredstraktaten i 1920 lovet autonomi med udsigt til et selvstændigt Kurdistan, men under Lausanne-fredskonferencen blev alle løfterne til kurderne glemt, både løfterne fra de europæiske stormagter og løfterne fra de tyrkiske ledere. I stedet blev Kurdistan endnu en gang delt. Denne gang mellem de nyopståede lande Tyrkiet, Syrien og Irak.
Siden da har kurderne lidt meget under disse fire forskellige styrer og været undertrykt på alle tænkelige måder. Kurdernes forhold er stadig ved det gamle, idet kurderne ved lov stadig ikke eksisterer som et folk, da alle i Tyrkiet betragtes som tyrkere. Skønt der i de senere år pga. pres både udefra og indefra er sket visse ændringer på visse områder, så er alt vedr. kurdere og Kurdistan stadig forbudt ved lov i Tyrkiet.
I Sydkurdistan (irakisk del) er forholdene anderledes og forbedret meget, siden Saddam Husseins regime blev væltet i 2003. Kurderne her råder over et kurdisk selvstyre område, der omfatter provinserne Duhok, Hewlêr (Erbil) og Suleymaniye med eget parlament og egen præsident, som hedder Mesud Berzani. De deler magten med araberne i Bagdad og spiller en aktiv rolle i den irakiske politik, hvor præsidenten er kurder og hedder Celal Talabani. Men ikke alle problemerne er løst endnu, idet der stadig er en række områder, som ikke er kommet ind under kurdernes kontrol endnu.
I Østkurdistan (iransk del) er situationen ikke blevet bedre. Tværtimod er det blevet meget værre, idet præstestyret undertrykker befolkningen på alle tænkelige måder og krænker deres nationale, såvel som menneskerettigheder. Der går ikke en dag, hvor styret ikke hænger en eller flere politiske fangere for at være ”guds fjende”.
I Sydvestkurdistan (syrisk del) kører regimet stadig en hård politik over for kurderne. Kurderne har ingen kulturelle rettigheder og stadig tusinder af kurdere betragtes som ”flygtninge” og står uden syrisk statsborgerskab. I disse dage demonstrerer folk i Syrien mod regimets hårde politik og ønsker reformer. Regimet slår hårdt ned på de fredelige demonstranter og har indtil nu dræbt hundreder af dem. Derudover har de her for nylig dræbt i alt 17 kurdere, der var soldater i den syriske hær, fordi de nægtede at skyde på civilbefolkningen. I flere byer er kurderne også begyndt at demonstrere mod regimet pga. dets forhadte politik.
Kort sagt har kurderne lidt meget og lider stadig under besættelsesmagternes hårde og umenneskelige politik, men trods det, og på trods af, at det har kostet kurderne utallige menneskeliv, så har de ikke opgivet håbet og kæmper stadig for deres nationale såvel som kulturelle, sproglige og menneskerettigheder i alle dele af Kurdistan.
Glædelig 1. maj 2011
KOMKAR-DK
17 unge kurdere dræbt i den syriske hær
Situationen i Syrien forværres for hver dag, der går og overgreb begået af regimet er taget yderligere til. Regimet prøver at afskrække de fredelige demonstranter ved at skyde på dem. Der er tale om, at omkring 1000 mennesker er blevet dræbt af regimets sikkerhedsstyrker indtil nu, de fleste i byen Deraa. Ifølge flere kilder har sikkerhedsstyrkerne i dag (29.04.11) igen skudt og dræbt over 100 mennesker, heriblandt kvinder og små børn, hvoraf 83 af dem alene i byen Deraa. Mange steder i Syrien er folk begyndt at gå på gaden og protesteret mod regimets drab på civilbefolkningen.
300 mennesker fra Laziqiye har indtil videre krydset grænsen til Antakya og søgt tilflugt i Tyrkiet.
Samtidig med det er regimet nu begyndt at dræbe egne soldater. Senest er det gået ud over 17 unge kurdere (1 fra Kobanê og 16 fra Efrîn) i den syriske hær, som er blevet dræbt efter at have nægtet at efterkomme deres overordnedes ordrer om at skyde på civilbefolkningen. Den officielle forklaring går på, at disse soldater blev dræbt af demonstranterne, men de dræbte soldaters familier og befolkningen afviser denne forklaring og protesterede mod den militære delegation, der var kommet for at aflevere ligene af soldaterne til deres familier. Der har været store protestdemonstrationer i de kurdiske byer så som Amude og Qamislo.
Stor protestdemonstration mod Syrien i København på søndag 1. maj
Det syriske regime har i den seneste tid slået hårdt ned på fredelige demonstranter, der ønsker reformer i Syrien. Ifølge flere pålidelige kilder har regimet indtil nu dræbt flere hundrede mennesker. Nogle taler endda om ca. 1000 dræbte. I den forbindelse er der flere steder i Europa indkaldt til store demonstrationer for at protestere mod regimets drab på civilbefolkningen. I Danmark er der indkaldt til en stor demonstration på Rådhuspladsen i København søndag den 1. maj 2011, fra kl. 17.00 - 19.00.
Glædelig Çarþemba Sor til alle ezidiere
I dag er det ezidi-kurdernes helligdag, kaldet Çarþemba Sor (Røde Onsdag), der hvert år fejres af ezidiere i hele verden. Festen fejres for at markere skabelsen af verden samt som en forårsfest og starten på det nye år og et nyt liv. Til denne fest farver man æg og tager deres smukke og farverige kurdiske dragter frem. I denne anledning ønsker vi hermed alle ezidiere en rigtig glædelig Çarþemba Sor og håber, at dagen vil bringe fred og harmoni for alle ezidiere i verden.
Demonstration mod Syrien i København
 
Mellemøsten og Nordafrika er i kog, og efter Tunesien, Egypten, Libyen, Yemen og Bahrain mfl. er turen nu endelig kommet til Syrien, hvor demonstrationerne for alvor er taget til. Som følge heraf er flere end 100 mennesker blevet dræbt af det syriske regime. Folk har fået nok af Bath-regimet og Assad-familen, der har siddet på magten i over 40 år, og som har ført en hård og diktetorisk politik over for befolkningen igennem årene, ikke mindst over den kurdiske befolkning, hvis nationale, kulturelle og menneskelige rettigheder fornægtes og krænkes, og hvor over 300 tusinde kurdere selv efter 49 år stadig ikke har fået deres syriske statsborgerskab, som blev frataget dem dem i 1962. Selv efter de mange drab for nylig, ønsker regimet stadig ikke at imødekomme demonstranternes krav, og det viste sig også tydeligt, at regimet ikke har i sinde at gøre det, da Syriens præsident Bashar Al-Assad for leden dag holdt en tale i parlamentet. Siden hans tale er utilfredsheden steget yderligere og flere er begyndt at demonstrere. I går fredag (01.04.11) begyndte også kurderne i flere kurdiske byer at demonstrere imod regimet. Også i Europa var der flere steder demonstrationer mod regimets politik og som støtte for demonstranterne i Syrien. Der blev arrangeret to demonstrationer i Danmark i går. Den ene fandt sted i Århus og den anden ved Axeltorv i København, hvor flere hundrede mennesker deltog. Folketingsmedlem Özlem Sara Cekic fra SF deltog også i demonstrationen og holdt en tale til publikum.
Receb Tayyib Erdogan på besøg i irakisk Kurdistan
Den tyrkiske premierminister Recep Tayyip Erdogan er for første gang i irakisk Kurdistan. Det skete den 29.marts 2011 som led i hans besøg i Irak. I Kurdistan blev han modtaget af den kurdiske præsident Mesud Berzani, parlamentsformand Kemal Kerkuki og statsminister Berham Salih og en række andre kurdiske politikere. Erdogan er i Kurdistan i forbindelse med åbningen af den internationale lufthavn i hovedstaden Hewlêr (Erbil International Airport -EIA). Den kurdiske præsiden Mesud Berzani betragter Erdogans besøg som historisk og som et tappert skridt. Som det vides kørte Tyrkiet indtil for ikke ret lang tid siden en hård politik over for det kurdiske selvstyre område i Irak og prøvede alt for at underminere stabiliteten i området og forsøgte endda flere gange med at true med besættelse af området.
Både Erdogan og mange af de ledende tyrkiske politikere og almindelige tyrkere betragtede indtil for få år siden både Mesud Berzani og Celal Talabi, der begge i dag er præsidenter i Kurdistan og Irak som "stammeledere" og diskriminerede på den måde både dem selv og dermed hele den kurdiske befolkning. Men tiderne har forandret sig, forandret sig i den grad, at der i dag er gode politiske og økonomiske relationer mellem Tyrkiet og irakisk Kurdistan, og så gode, at Erdogan tager på besøg i "stammeledernes" land og endda kalder Mesud Berzani for "herre præsident", takket være kurdernes politiske succes i Irak og deres diplomatiske forbindelser med omverdenen, samt den blomstrende økonomiske udvikling i Kurdistan.
Newrozfest i Albertslund og Newrozbål i Brønshøj
 
Som mange gange tidligere, fejrede kurderne i København og omegn også i år den kurdiske nationaldag, Newroz med masser af kurdisk dans og musik. I år blev Newroz-festlighederne arrangeret af Sammenslutningen af Kurdiske Foreninger i Danmark (SKFD), der som planlagt fandt sted i Albertslund Kulturhus lørdag den 19.marts 2011. Der mødte hundreder af kurdere fra alle fire dele af Kurdistan op til Newros-festen, der varede fra kl. 17.00 til sent på aftenen. Der var inviteret en række kurdiske kunstnere så som Baþo, Huseyin Germiyani, Mizgin, Serdar Yildiz og Diya Ciwan, der hver optrådte med sine smukke numre og bød på dans til sent på aftenen. Desuden optrådte også kurdiskfolkedansergruppe under ledelse af Þoreþ Kiliçaslan, der viste forskellige danse fra Kurdistan. Newroz-festen sluttede dermed vellykket for dette år. Derudover var der arrangeret Newrozbål dagen efter, nemlig den 20.marts. Denne gang over ved Bellahøj Friluftsscene i Brønshøj, hvor et par hundrede kurdere deltog. Kl. 16.00 tændtes Newrozbålet, hvorefter folk begyndte at danse rundt om bålet indtil omkring 20.30. Også det endte glædeligt og vellykket.
Se fotoalbum her
En rigtig glædelig Newroz til alle kurdere
I anledning af kurdernes nationaldag, Newroz, ønsker vi hermed en rigtig glædelig Newroz til alle kurdere både i Kurdistan og i udlandet. Vi håber, at alle jeres dage bliver ligesom Newroz-festlighederne, ligesom vi håber, at Newroz vil bringe fred og retfærdighed med sig for det kurdiske folk.
Aktiviteter i marts måned
Mindehøjtideligheden for martyrerne for giftgasangrebet i Halabja
og for oprøret og massakren i Qamiþlo
Lørdag den. 12.marts 2011, kl 13.00.
Brønden, Brøndby Strand centrum 60 2660 Brøndby Strand.
108-årsdagen for den legendariske kurdiske leder
Mele Mustafa Barzanîs fødsel
Søndag. 13.marts 2011, kl.16.00,
Strandgårdskole Ishøj, Søvej 200, 2635 Ishøj
Newroz fest
Lørdag den. 19 marts 2011 kl. 17.00 Albertslund kulturhuset
Bibliotekstorvet 1 2620 Albertslund
Newroz bål 2011
Søndag den 20 marts 2011 kl 17.00,
Bellahøj friluftsscene Bellahøjvej 20 2700 Brønshøj
Massegrav fundet i Kerkuk
Kurdiske peshmerge-styrker har fundet en massegrav syd for byen Kerkuk. Det formodes, at der er over tusinde lig i massegraven, som med høj sandsyndelighed tilhører kurdere fra Kerkuk-området. Det er ikke første gang, at der er fundet massegrave med kurdere, siden Saddam-regimet faldt i 2003. Denne massegrav menes at stamme fra drabene under den såkaldte "Anfal-kampagne", der varede fra februar til september 1988, hvor over 188.000 kurdere blev dræbt.
Et stort tillykke med 8. marts
I anledning af 8. marts, kvindernes internationale kampdag, ønsker vi hermed at lykønske alle kvinder med dagen og håber på fred, lighed, respekt og ligestilling for alle kvinder i verden.
08.03.2011
Ny ministerrokade
Integrationsministeren fyret og undervisningsministeren går af
 
Birthe Rønn Hornbech Tina Nedergaard
Statsminister Lars Løkke Rasmussen har fyret sin integrations- og kirkeminister Birthe Rønn Hornbech. Det skete efter at det kom frem, at hendes ministerium stik imod lovgivningen havde givet afslag til 36 statsløse unge palæstinensere, som er født og opvokset i Danmark, samt at hun ikke havde orienteret folketinget om ulovlighederne på et tidligere tidspunkt. Samtidig med det har statsministeren bedt justitsministeren om at nedsætte en kommission, der skal igangsætte en uvildig undersøgelse om hele forløbet, ulovlighederne har fundet sted, som mange tror i sidste ende vil ende med en rigsretssag. Oppositionen er glad for statsministerens handling, men spørger på den anden side, om statsministeriet ikke vidste noget om ulovlighederne før. Derudover har undervisningsminister Tina Nedergaard også meddelt sin udtrædelse af regeringen pga. personlige årsager. Som følge af den nye ministerrokade i VK-regeringen er udviklingsminister Søren Pind (V) udpeget til at afløse Birthe Rønn Hornbech som ny integrationsminister samtidig med, at han beholder sit gamle ministerium, og skatteminister Troels Lund Poulsen er udnævnt til undervisningsminister. Som noget nyt i rokaden er kirkeministeriet blevet adskilt fra integrationsministeriet og nu lagt ind under kulturminister Per Stig Møllers (C) ansvar. Venstres politiske ordfører Peter Christensen er udnævnt som skatteminister. Efter det her, venter alle spændt på, at statsministeren snart vil udskrive valg.
Kurdistans Kvindeorganisation – KOMJIN – deltager i international konference i Venezuela
I anledning af 100-året for 8. Marts, Kvindernes Internationale Kampdag, deltager Den Kurdiske Kvindeorganisation, KOMJIN, i en international konference i Venezuelas hovedstad Caracas. KOMJIN deltager sammen med den tyske kvindeorganisation COURAGE e.v.
Det er første gang, at KOMJIN deltager med en delegation i en international konference om kurdiske kvinders rettigheder. KOMJINs delegation består af Feryal Haco og Berîvan Adigüzel. Det var ellers meningen, at Sînemxan Bedirxan også skulle deltage i delegationen, men har måttet melde afbud pga. helbredsmæssige årsager. Konferencen bliver vist på TV i hele verden.
KOMJIN blev oprettet som den første kurdiske kvindeorganisation i Tyskland i 1986 og har siden oprettet mange afdelinger i Tyskland og andre europæiske lande. KOMJIN har hovedsæde i den tyske by Wuppertal og er medlem af Konføderationen af Kurdiske Foreninger i Europa, KOMKAR-EU. KOMJIN har udgivet tidsskriften ”Jiyan”.
Besøg KOMJINs hjemmeside: www.komjin.de
Vi fordømmer angrebet på HAK-PARs medlemmer.
I en tid, hvor det kurdiske folk har brug for hinandens støtte og sammenhold mere end nogensinde før, og hvor det virkelig er en nødvendighed og i det kurdiske folks interesse, at alle kurdere fører en tilnærmelsespolitik over for hinanden med henblik på et godt og frugtbart samarbejde, ikke mindst under det kommende parlamentsvalg i Tyrkiet, som skal afholdes i juli 2011, ser vi igen og igen, at der er nogle kurdere, som prøver at lukke munden på andre kurdere, som ikke fører samme politik som dem selv. Dette gøres ved hjælp af sabotage, provokationer eller direkte fysisk angreb.
Vi taler om det pro-kurdiske parti, BDP (Partiet for Fred og Demokrati), hvis medlemmer gentagne gange ved forskellige lejligheder har provokeret eller angrebet medlemmer af det pro-kurdiske parti HAK-PAR (Partiet for Frihed og Rettigheder). Det sidste eksempel fandt sted den 22. januar 2011 i Urfa (Riha), hvor en gruppe på 30 medlemmer af BDP har angrebet 4 universitetsstuderende og medlemmer af HAK-PAR og såret dem.
På trods af de gentagne angreb på dets medlemmer, ønsker HAK-PAR stadig ikke, at der opstår en konflikt mellem kurderne selv og mener, at disse hændelser kun gavner fjenden og anti-demokratiske kræfter, som venter på den mindste lejlighed til at splitte kurderne yderligere. Og på trods af, at HAK-PAR gang på gang har gjort BDP-ledelsen opmærksom på problematikken, så har BDP indtil videre ladet som ingenting. For nylig aflagde HAK-PAR et besøg hos BDP i Urfa og igen gjort dem opmærksom på sagen, men igen ingen kommentarer fra BDP.
Vi fordømmer angrebet på HAK-PARs medlemmer på det kraftigste og ønsker at henlede BDP-ledelsens opmærksomhed på problematikken. BDP må tage vare på sine medlemmer og sætte en stopper for den slags angreb på anderledes tænkende kurdere end dem selv, da det efter vores mening ikke gavner kurdernes sag, ligesom vi appellerer til hele den kurdiske befolkning og alle demokratiske kræfter om at støtte HAK-PAR mod angriberne og dermed lægge pres på BDP for at sætte en stopper for disse uacceptable handlinger.
KOMKAR-DK
Sagen om henrettet kurdisk oprørsleder genåbnes
Advokatsamfundet i Ankara har for nylig oprettet en kommission på 28 advokater, der skal undersøge nogle af de mest omtalte og iøjnefaldende sager i den tyrkiske republiks historie, om hvorvidt der er begået fejl og uretfærdigheder mod de involverede og dømte personer eller hvorfor disse sager ikke har fået en endelig afgørelse endnu. Det er meningen, at undersøgelsen senere vil blive udgivet som bog. Sagen om den kurdiske leder, Sheik Said, der stod i spidsen for oprøret i 1925, er en af dem, der vil blive genåbnet. Sheik Said blev henrettet sammen med 46 af sine kampfæller i Diyarbekir og 85 år efter vil den tyrkiske stat stadig ikke fortælle, hvor de er blevet begravet henne eller hvad der er blevet gjort af deres lig. Advokatsamfundet har udtalt, at det vil anmode det tyrkiske kulturministerium om at hjælpe med oversættelsen af dokumenterne fra osmannisk til nuværende tyrkisk. (kilde:www.netkurd.com)
Endnu en kurder henrettet i Iran:
Sæt en stopper for Irans galskab mod egne borgere
 
Det iranske præstestyre hører ikke op med sine umenneskellge behandling af kurdere i Østkurdistan og generelt medborgere i Iran. Gang på gang finder det på forskellige komiske beskyldninger mod politisk aktive kurdere for at knække den politiske ånd blandt tusinder af unge ved at henrette dem. Hundreder af kurdere er indtil nu blevet dømt til døden på baggrund af meget tyndt eller slet ikke noget bevismateriale. Senest er det gået ud over en ung kurder ved navn Hisên Xizrî på 28 år. Hisên Xizrî, der sad i Urmiye-fængsel, var blevet anholdt i 2008 og beskyldt for at være medlem af det kurdiske parti PJAK. Siden 2007 har Iran henrettet 8 kurdere for at være medlem af PJAK.
Lige nu venter i alt 17 kurdiske politiske fangere på deres dødsdom i Iran, hvor deres navne bl.a. er som følger: Zeyneb Celalîyan, Sherko Mearifi, Hebibulla Letifi, Sami Huseni, Cemal Mihemedi, Rustem Erkiye, Mistefa Selimi, Enwer Rostemi, Irec Mihemedi, Mihemed Emin Agushi, Ehmed Puladxani, Hesen Talei, Eziz Mihemedizade, Hebibulla Gulperipur, Ebdulah Siruri, Resid Axkendi.
Den kurdiske hjemmeside www.dengeazad.com fortæller, at organisationen Folkets Mujaheedin i Iran for nylig har udsendt en pressemeddelse, hvori det fortælles, at Iran siden begyndelsen af det nye år har hængt ialt 19 politiske fangere i hhv. Isfehan, Zahidan, Qum og Kirmansan, og at ialt 46 personer er blevet henrettet i løbet af bare 20 dage. Den iransk-internationale menneskerettighedsorganisation, der har hovedsæde i New York, meddeler derimod, at der bliver henrettet en fange hver 8. time i Iran, og at der siden nytår er blevet henrettet 47 personer. Det fortælles også, at Iran sidste år henrettede mindst 179 personer.
Vi fordømmer det iranske regimes modbydelige metoder og handlinger mod kurderne og generelt mod alle medborgere i Iran og appellerer hermed til FN, EU, den danske regering, NGO'er og hele verdenssamfundet om at sætte en stopper for det iranske præstestyres vanvittige henrettelser af kurderne og andre fangere i Iran. Vi appellerer ligeledes til ,at der sættes pres på Iran for at anerkende kurdernes menneskerettigheder.
Forsvunde kurdere fundet i massegrav i Tyrkiet
 
Efter anklager fra familiemedlemmer til 12 forsvunde kurdere og menneskerettighedsforeningen, IHD, startede den tyrkiske anklagemyndighed for leden en udgravning nær en tyrkisk gendameriestation i byen Mutki i provinsen Bitlis. Efter 2 dages udgravininger har man fundet knogler fra 12 personer i en massegrav, som man formoder tilhører de 12 forsvunde unge kurdere, der i 1999 forsvandt sporløst efter at have sat kurs mod bjergene for at slutte sig til PKK-guerillaer. Det formodes, at der skulle være flere lignende massegrave i Mutki nær gendameriestationen, idet der forsvandt yderligere 36 personer i perioden fra 1993 til 2003, som man mener også befinder sig i massegrave i nærheden af gendameriestationen.
Ligeledes er der også meldinger om en anden massegrav i Cemizgezek i provinsen Dêrsim, hvor 19 PKK-guerillaer skal være begravet sammen i april 1997. Af en gruppe på 20 er kun en overlevet fra tyrkisk overgreb, og det er netop denne, en højtstående guerilla ved navn Dêrsim Perwer, der er fremkommet med oplysninger om den nye massegrav.
Bjerge, hjemmebrænderier og saltsøer i Kurdistan
Foredrag om Kurdistan på Café Globen
Af Theis Sølling
Af Theis SøllingTheis Sølling
Tid: Torsdag den 13.01.2011
Sted: Turesensgade 2B, 1368 København K.
Klik på linket her
Vi ønsker hermed alle en rigtig glædelig jul og et rigtigt godt og lykkebringende nytår. Vi håber, at I vil tilbringe julen og nytåret med jeres familier og venner og får nogle gode og dejlige stunder sammen med masser af julegaver. Vi har nu på godt og ondt lagt året 2010 bag os og går det nye år i møde. Vi håber, at det nye år vil bringe mere fred med sig i verden, og at det kurdiske folk får mere fred og frihed i alle dele af Kurdistan.
En varm lykønskning til Mesud Berzani og Necirvan Berzani med valget
Kurdistans Demokratiske Parti, KDP's 13. generalforsamling fortsætter endnu. Den startede den 11.12. 2010 og forventes at vare i 6 dage. Der deltog 1400 delegerede, herunder 150 kvinder, samt 350 inviterede gæster. Blandt gæsterne var der blandt andet medlemmer af de to tyrkiske partier, regeringspartiet, AKP, og oppositionspartiet, CHP, samt de to pro-kurdiske partier HAK-PAR og BDP. På 3.dagen valgte generalforsamlingen Mesud Berzani og Necirvan Berzani som hhv. formand og næstformand for KDP. Mesud Berzani er præsident i Irakisk Kurdistan, mens Necirvan Berzani har været tidligere statsminister. Vi ønsker dem hjertelig tillykke med valget. Der er ingen tvivl om, at de vil gøre deres bedste for både KDP og dermed hele det kurdiske folk.
Kurdere deltog i Holger K. Nielsens 25.års jubilæum i folketinget
I anledning af SF's tidligere formand, Holger K. Nielsens 25. års jubilæum i folketinget, blev der holdt en reception i folketinget i går torsdag (09.12.10). Blandt gæsterne var også mange kurdere, såvel enkeltpersoner som repræsentanter for mange kurdiske partier og foreninger så som: Kurdistans Socialistiske Parti (PSK), Kurdistans Demokratiske Parti (KDP), Kurdistans Patriotiske Union (PUK), Kurdistans Demokratiske Parti-Nord (PDK-Bakur), KOMKAR-DK, Ezidi Kulturforening i Danmark og Kulturforening for kurdere fra Syrien. Özlem Cekic holdt en tale på kurdernes vegne og takkede Holger K. Nielsen for hans støtte til kurdernes rettigheder. Der var arrangeret en overraskelse til dagens anledning. Efter Özlems tale blev kurdiske musikkere (def û zirne) kaldt ind til ære for jubilaren, hvorefter der blev danset kurdisk kædedans- med jubilaren som anfører. Holger k. blev utrolig glad for overraskelsen og takkede for musikken og dansen.
Se Fotoalbum
Vi mindes hermed Seyid Riza og alle martyrerne i Dêrsim
Der er gået 73 år, siden den kurdiske leder, Seyid Rize og 11 af hans venner, heriblandt hans egen søn, blev henrettet af den tyrkisk-kemalistiske regime den 18. november 1937. Seyid Rize stod i spidsen for en opstand mod det kemalistiske regime i Dêrsim-området. På vej til forhandlinger med guvernøren i Eleziz, blev han fanget og bagefter henrettet sammen med sine kampfæller. Seyid Rize var på det tidspunkt 80 år gammel og hans søn, Resik Husên, 17 år gammel, men for at kunne hænge dem, satte kemalisterne Seyid Rizes alder fra 80 ned til 57, og hans søns alder fra 17 til 21 år. Derefter satte kemalisterne hårdt ind over for kurderne i Dêrsim-området og udførte en ren massakre, hvor titusinder af kurdere, såvel børn som gamle, blev dræbt. Ligeledes blev titusindvis deporteret til Vesttyrkiet med henblik på at fortyrke/assimilere dem. Det bemærkelsesværdige ved det hele var, at kemalisterne brugte Sabiha Gökçen, der var den første kvindelige pilot i Tyrkiet på det tidspunkt til at bombadere hele området. Sabiha Gökçen selv var af armensk oprindelse og var adopteret af Mustafa Kemal Atatürk. Seyid Rizes eneste ønske var at blive hængt før sin søn, men dette ville kemalisterne ikke gå med til. I stedet hængte de først hans søn foran hans øjne og bagefter ham selv. Selv efter 73 år vil det kemalistiske regime stadig ikke fortælle, hvor de er blevet begravet henne eller hvad der er blevet gjort af deres lig.
Cejna Qurbanê li gelê me û li tevaye misilmanan pîroz bê
Tüm Müslümanlarin Kurban Bayrami kutlu olsun
En rigtig glædelig "offerfest" til alle muslimer
Kurdisk Kulturfest forløb vellykket
Vores forening arrangerede som planlagt en kurdisk kulturaften i Albertslund ved København lørdag den 30.oktober 2010. Festen startede kl. 18.00 og varede til sent på aftenen. Der var et pænt fremmøde. Der var omkring 1000 mennesker, som deltog i festen, såvel børn som voksne. Aftenens program var meget rigt og bestod af både talere og dans og musik. Følgende dansk-kurdiske kunstnere optrådte på scennen: Den berømte kurdiske musiker og sanger Þivan Perwer, Fatê, Mizgîn og Nadia. Arrangementet blev styret af KOMKARs formand Serhad Amedi og SF's folketingsmedlem Özlem Sara Çekic i fællesskab. Under arrangementet uddelte KOMKAR premiere til både Þivan Perwer, Fatê og Mizgîn for deres ihærdige kamp for kurdisk kultur. Bilal Inekçi, viceborgmester i Ishøj og nuværende folketingsmedlem for SF, holdt en tale på vegne af Initiativet for kurdere fra Anatolien. Ezidi Kulturforening i Danmark og Kulturforeningen for Kurdere fra Syrien var inviteret til arrangementet. Festen forløb ganske roligt og vellykket og folk hyggede sig med dans og musik til sent på aftenen.
Se fotoalbum
Sultestrejkende kurdere har måttet indstille deres aktion pga. Syriens pres på deres familier
Efter at have sultestrejket foran Christiansborg Slotsplads i mere end to uger mod de danske udlændingemyndigheders beslutning om at tvangsudsende dem til hhv. Grækenland eller Syrien, besluttede de kurdiske asylansøgere fra Sydvestkurdistan (Syrien) i fredags (1/10-2010) at indstille deres aktion, dels pga. manglende gennemslagskraft til de danske myndigheder og dels pga. det syriske regimes pres og trusler mod deres familier i hjemlandet.
Undere hele deres aktion besøgte flere kurdere deres telt og bakkede op om deres sag. KOMKAR besøgte dem i alt tre gange, den allersidste gang, som fandt sted onsdag den 29.09.2010, skete sammen med SF’s folketingsmedlem, Özlem Çekiç og nogle herboende kurdere.
Klik her for at se indslaget fra TV2 Lorry
Kurdere besøger hverdag de sultestrejkende foran Christiansborg Slotsplads
 
Siden de kurdiske asylansøgere fra Sydvestkurdistan (Syrien) begyndte deres sultestrejke foran Christiansborg Slotsplads den 14.09.2010 mod tvangsudsendelse, har mange mennesker lagt vejen forbi deres telt og aflagt dem et besøg og på den måde vist deres støtte til deres sag. Både fredag den 22.09.2010, mandag den 27.09.2010 og onsdag den 29.09.2010 besøgte medlemmer af KOMKAR og nogle andre kurdere fra Nord-og Sydvestkurdistan sammen de sultestrejkende kurdere under deres telt. Med på sidste besøg i onsdags var også SF's folketingsmedlem, Özlem Sara Cekic, der var kommet for at høre de sultestrejkendes historie og årsagen til deres sultestrejke. De kurdiske asylansøgere er gået i sultestrejke, fordi de ikke vil tilbagesendes til Syrien over Grækenland, da de frygter for deres liv i Syrien.
Özlem lovede at gøre sit bedste for at bringe deres sag videre ind på borgen.
Se fotoalbum
31 kurdere fra Sydvestkurdistan (Syrien) sultestrejker foran Christiansborg
Som følge af de danske udlændingemyndigheders afslag på deres asyl i Danmark og af frygt for tvangsudsendelse til Syrien, har 31 kurdere startet en sultestrejke foran Christiansborg Slotsplads siden tirsdag den 14.09.2010. En af dem blev så afkræftet, at han til sidst måtte indlægges på Rigshospitalets Traumecenter. Hans situation synes dog nu at være stabil.
KDP fejrede sin 64-års jubilæum i Ishøj
Kurdistans Demokratiske Parti (KDP), fejrede søndag den 12.09.2010 sin 64-års jubilæum i Ishøj ved København med en stor sammenkomst og et seminar om KDP's historie. Seminaret blev holdt af den kurdiske historiker Hamid Gewheri.
Der var et pænt fremmøde. Der var inviteret en række arabiske såvel som kurdiske politiske partier, foreninger og organisationer samt den irakiske ambassade i København i arrangementet. KOMKAR-DK og Kurdistans Socialistiske Parti (PSK) deltog også i arrangementet.
Herfra et stort tillykke til KDP med de 64 år.
Se flere billeder
KOMKAR lykønsker hermed alle muslimer med en rigtig god Ramazan Eid
København skal have ny integrationspolitik
Bland dig i debatten
København skal have en ny integrationspolitik for 2011-2014. Københavns Kommune har i den forbindelse udsendt et udkast til det nye integrationspolitik og handleplanerne for integrationspolitikken i høring hos københavnerne med henblik på at blande sig i debatten. Den 22. og 27. september 2010, holdes der to stormøder, på hhv. Amager og Nørrebro, hvor alle deltagere har mulighed for at fremkomme med deres meninger og forslag til den nye integrationspolitik.
For yderligere information, klik her: Blanddigibyen.dk
Deltagelse i International Dag 2010
KOMKAR deltog igen i år med et telt i "Københavns Kommunes Internationale Dag 2010". Den fandt i år sted på Nørrebrogade den 28.08.2010, hvor der deltog over 50 frivillige foreninger og 20 restauranter med forskellige madboder. Der var titusinder af besøgende, som var strømmet til for at se de mange flotte ting og sager, som de mange foreninger viste frem samt for at se de mange flotte kulturelle aktiviteter, der var på programmet i år.
Se flere billeder
|
Foredrag om Kurdistan på Cafe Globen i Indre By
 
Torsdag den 19.august 2010 fandt et foredrag sted om Kurdistan på Cafe Globen i Indre By, Tursensgade 2B, hvor der var et pænt fremmøde. Foredraget blev holdt af Arne Runge, som havde rejst rundt i Kurdistan i to måneder fra april til maj 2010. Han havde været i både Nordkurdistan (tyrkisk del), Sydkurdistan (irakisk del) og Sydvestkurdistan (syrisk del) og fortalte ved hjælp af billeder om sin rejse gennem Kurdistan, om hvor kurderne lever, og hvordan det er at være kurder i disse lande. "I Tyrkiet må man ikke udtale navnet Kurdistan. Det er strengt forbudt ... Og hver gang jeg forsøgte at sende en mail fra Syrien med ordet "Kurdistan" i min mail, begyndte computeren at gå helt i sort. Det viste sig, at de havde sat en filter på, så man ikke sendte noget om kurdere fra Syrien", udtalte han.
Foredraget varede i et par timer og afsluttedes med deltagernes nysgerrige spørgsmål om Kurdistan og det kurdiske folk.
Ezidi Kulturforening i Danmark holdt en mindehøjtidelighed og et seminar om ezidiere
|
|
|
25 kurdiske familier fra Østkurdistan har søgt tilflugt i Sydkurdistan
Ifølge den kurdiske hjemmeside www.dengeazad.com har 25 kurdiske familier fra Iransk Kurdistan på det seneste krydset grænsen og søgt tilflugt i Irakisk Kurdistan oppe i Qanil-bjergene. Iblandt dem er der også nogle unge, som har fået en dødsdom i Iran. Familierne er flygtet fra hjem og ejendom pga. præstestyrets undertrykkelse mod kurderne og beder nu den kurdiske regionale regering, KRG, om at give dem politisk asyl og oprette en flygtningelejr for dem.
Til den danske regering
Udtalelse: Appel om indstilling af det iranske militærs bombardement af grænseregionerne i det kurdiske selvstyre i Nordirak.
Det iranske militær har i adskillige dage bombarderet det kurdiske selvstyres østlige grænseområder i Irak. Angrebene har ført til ét dødsoffer og flere sårede og tvunget hundreder af familier til at forlade deres hjem af frygt for deres liv.
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Endnu 5 kurdere hængt i Iran og endnu flere venter på at blive hængt
09.maj 2010
Flere kurdiske hjemmesider skriver i dag, at det iranske præstestyre i dag har henrettet endnu 5 kurdiske politiske fangere ved hængning. Dette er også blevet bekræftet af Irans officiele nyhedsagentur "IRNA". Navnene på disse fangere er som følger:Ferzad Kemanger, Elî Heyderiyan, Ferhad Vekîlî, Þîrîn Elemholî û Mehdî Îslamiyan. Hængningen foregik i det berygtede Evin-fængsel i hovedstaden Teheran.
----------------------------------------------------------------------------------------
KOMKAR deltog i 1. maj i fælledparken
I anledning af 1. Maj, arbejdernes internationale kampdag, deltog KOMKAR med et telt og fejrede dagen sammen med tusindvis af mennesker i Fælledparken i København. Der blev åbnet en stand, hvor der blev uddelt løbesedler til dagens anledning og solgt bøger og kurdiske musik cd'er. Mange mennesker besøgte vores telt, både venner og bekendte, samt interesserede og fik oplysninger om vores arbejde og generelt om forholdene i Kurdistan.
Fotoalbum
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
KOMKAR fejrede Newroz på Nørrebro i København
Glædelig Newroz til alle
I anledning af kurdernes nationaldag, NEWROZ, afholdt KOMKAR-DK som planlagt en fest i Nørrebrohallen på Nørrebro i København fredag den 19.03.2010. Festen startede kl. 18.00 og varede til sent på aftenen og forløb vellykket.
----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
----------------------------------------------------------------------------------------
Glem ikke giftgasangrebet mod kurderne i Halabja
22 års-dagen for folkemordet på kurderne
 
I dag er det den 16.marts, dagen, hvor kurderne verden over arrangerer forskellige ceremonier for at henlede opmærksomheden på folkemordet på kurderne i byen Halabja for 22 år siden og for at minde de kurdiske martyrer, der omkom under giftgas angrebet.
Netop den 16.marts 1988 angreb irakiske kampfly den kurdiske by Halabja nær hovedprovinsbyen Suleymaniye med kemiske våben og dræbte over 5000 kurdere – børn såvel som gamle – og sårede over 10.000.
Læs mere
Se video: Folkemordet på kurderne
   
----------------------------------------------------------------------------------
Özlem Sara Cekic - At tale kurdisk
Foto: Michael Daugaard
-----------------------------------------------------------------------------------------
Kurderne mindede oprettelsen af kurdisk republik i Iran med fest
I anledning af, at det er 64 år siden, at den kurdiske republik i Iransk Kurdistan blev oprettet i 1946, holdt Kurdistans Demokratiske Parti-Iran (KDP-Iran) en fest på Søndre Skole i Køge lørdag den 23. januar 2010.
----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Sammenslutningen af Kurdiske Foreninger i Danmark oprettet
Efter lang tids hårdt arbejde og ønske om at organisere sig under et fælles tag, holdt forskellige kurdiske foreninger i Danmark den 17.01.2010 en stiftende generalforsamling i Greve med henblik på at oprette Sammenslutningen af Kurdiske Foreninger i Danmark (SKFD).
------------------------------------------------------------------------------------------------------
KOMKAR-DK fejrede kurdernes 40 års jubilæum i Danmark
Som planlagt holdt KOMKAR-DK en fantastisk og vellykket multikulturel aften i anledning af 40 året for kurderne i Danmark. Festen fandt sted i Albertslund Kulturhus den 25.12.2009. Den startede kl. 17.00 og varede frem til 24.00 med masser af taler og dans og musik. Der var over 1000 deltagere.
----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- 40 års jubilæeum for kurderne i Danmark
I anledning af, at det er 40 år siden, at kurderne første gang kom til Danmark, afholder KOMKAR en multietnisk Kulturaften.
Kemal Burkay holdt et foredrag i København
Den kurdiske forfatter, digter, politiker og tidligere formand for Kurdistan Socialistiske Parti (PSK) holdt som planlagt et foredrag om sin ny udkomne anden udgave af sine ”erindringer” og om de seneste begivenheder i Kurdistan og i Tyrkiet. Foredraget var arrangeret af KOMKAR-DK og fandt sted på Utterslev Skole, Skoleholdervej 20, 2400 København NV. søndag den 1. november 2009.
-------------------------------------------------------------------
"Lad dem bare dø, det er alligevel bare kurdere!"
---------------------------------------------------------
|
